FOB nr 01.588

En bilist klagede over at Københavns Kommune ikke havde partshørt ham før han fik en parkeringsafgift. Han klagede også over den måde hvorpå Københavns Kommune havde vejledt ham.

Ombudsmanden udtalte at en parkeringsafgift er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen om at opkræve en parkeringsafgift træffes på det tidspunkt da afgiften skrives ud og sættes på køretøjet eller gives til føreren. Som følge heraf skulle der indtil ændringen af færdselsloven pr. 1. juni 2000 ske partshøring efter forvaltningsloven før afgiften blev opkrævet. Det forhold at Københavns Kommune i et brev til bilisten havde skrevet at klagevejledningen på bagsiden af afgiften kunne "gøre det ud for" en partshøring, var dels juridisk ukorrekt, dels, viste det sig, i uoverensstemmelse med kommunens egen opfattelse af de retlige forhold.

Københavns Kommune havde endvidere uden noget reelt grundlag vejledt bilisten om at ombudsmanden indtil ændringen af færdselsloven den 1. juni 2001 var trådt i kraft ikke ville foretage sig noget i sager om parkeringsafgifter. Efter ombudsmandens opfattelse var dette meget kritisabelt. Ombudsmanden henviste bl.a. til at vejledningen således som den var formuleret, var egnet til at afholde bilisten fra at henvende sig til ombudsmanden.

På baggrund af sagen (og en række andre ubehandlede) klager over Københavns Kommune, Parkering København, blev der holdt et møde i ombudsmandsinstitutionen. Kommunen oplyste under mødet at parkeringskontorets klagesagsprocedure og erindringssystem var blevet strammet op.

For at undgå kompetenceproblemer for ombudsmanden under en eventuel undersøgelse blev det aftalt at inddrivelsen i de (relativt få) sager som ombudsmanden optager til undersøgelse, sættes i bero når kommunen har modtaget ombudsmandens høringsskrivelse. Københavns Kommune bekræftede efterfølgende skriftligt den indgåede aftale med henblik på ombudsmandsinstitutionens muligheder for at indgå lignende aftaler med andre af landets kommuner. (J.nr. 2001-1394-604).