Udlændingeservice har pligt til at eftersøge familiemedlemmer til et uledsaget barn hurtigst muligt efter barnet er kommet til Danmark. Det følger af udlændingeloven. Men det er ikke sket, erkender udlændingemyndighederne. Praksis er derfor nu ændret.
Under behandlingen af en konkret klagesag er Folketingets Ombudsmand blevet opmærksom på at Udlændingeservice gennem flere år har haft den praksis først at eftersøge familiemedlemmer når barnet havde fået afslag på opholdstilladelse og skulle udsendes. Udlændingeservice har desuden ment at det var tilstrækkeligt at opfordre barnet til selv at iværksætte eftersøgning gennem Internationalt Røde Kors. Men ombudsmanden er ikke enig.
”Udlændingeloven er meget klar på dette punkt. Børn der er kommet alene til Danmark, skal have hjælp til at finde deres familie. Og det skal ske hurtigst muligt efter indrejsen. At det ikke er sket, mener jeg er meget beklageligt”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Både Udlændingeservice og Integrationsministeriet – nu Justitsministeriet – har tilkendegivet at myndighederne på forskellig vis for fremtiden vil sikre at familiemedlemmer eftersøges hurtigst muligt efter at de uledsagede børn er kommet til landet. Det vil bl.a. ske gennem et samarbejde med Udenrigsministeriet. Ombudsmanden har bedt om at blive orienteret om erfaringerne med de tiltag der nu er iværksat.
Den konkrete klagesag drejede sig om en dengang 16-årig irakisk dreng der indrejste i Danmark i slutningen af 2008. Ombudsmanden kritiserede at Udlændingeservice ikke havde iværksat eftersøgning af drengens morbror hurtigst muligt efter at han i februar 2009 havde fået udpeget en repræsentant.
Ombudsmanden har orienteret Folketingets Retsudvalg og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om sagen.
Yderligere oplysninger kan fås hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på mobil 40 43 45 43.
Du kan læse ombudsmandens redegørelse om sagen her
FAKTA
Den konkrete klagesag vedrørte eftersøgningspligten i udlændingeloven fra 2007. Det fulgte af de dagældende regler at Udlændingeservice skulle iværksætte eftersøgning af barnets familie med mindre ”ganske særlige grunde” talte derimod. Det afgørende var alene om en eftersøgning var i barnets interesse. Eftersøgningspligten indtrådte hurtigst muligt efter indrejsen, dog tidligst når der var udpeget en repræsentant for barnet.
Efter de nugældende regler indtræder eftersøgningspligten normalt kun med barnets samtykke og kun hvis barnet ikke kan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.