Ombudsmanden har netop bedt Københavns Kommune om en ny udtalelse i sagen om ansattes ret til at videregive oplysninger til pressen – den såkaldte meddeleret. 

Sagen angår overborgmesterens og kommunens reaktion på, at medarbejdere i kommunen angiveligt skulle have videregivet oplysninger om tidligere borgmester Anna Mee Allerslevs private bryllupsreception på Københavns Rådhus. 

I november 2017 blev overborgmesteren i medierne citeret for, at videregivelsen var ”helt uacceptabel”. Han nævnte også, at der var tale om ikke-fortrolige oplysninger. Derefter rejste ombudsmanden en sag om medarbejdernes såkaldte meddeleret. 

Kort før jul modtog ombudsmanden en udtalelse fra Københavns Kommune i sagen. Kommunens udtalelse får nu ombudsmanden til at stille uddybende spørgsmål. Han spørger bl.a., om de ansatte kun har ret til at videregive ikke-fortrolige oplysninger, når kommunen har vurderet, at der er spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed. 

”Principperne om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret peger i retning af, at offentligt ansatte har vid adgang til at videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen. Men det er efter min opfattelse vigtigt at se på, om vi kan få en nærmere afklaring af retsstillingen”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.   

Ombudsmanden har i øvrigt noteret sig kommunens tilkendegivelser om, at der hverken er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, hvem der har videregivet oplysningerne om bryllupsreceptionen. Kommunen skriver også i sin udtalelse, at det ikke ville være i overensstemmelse med de ansattes ytringsfrihed og meddeleret at irettesætte eller i øvrigt komme med sanktioner over for medarbejdere, som i den konkrete sag måtte have videregivet oplysningerne.   
 

Se ombudsmandens brev til Københavns Kommune
 

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52 

Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12
 

FAKTA 

  • Meddeleretten for offentligt ansatte har nær sammenhæng med de offentligt ansattes ytringsfrihed og består i en ret til at give pressen og andre eksterne parter oplysninger i f.eks. tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning – f.eks. misbrug af offentlige midler. Sådanne ytringer betegnes nogle gange også som ”whistleblowing”.
     
  • Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016 om offentligt ansattes ytringsfrihed har i pkt. 9 et afsnit om offentligt ansattes meddeleret og whistleblowing. Heraf fremgår bl.a. følgende: 

”Offentligt ansatte kan som udgangspunkt frit videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne parter. Det gælder også i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning, herunder åbenbart misbrug af offentlige midler. 

Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, vil sådanne oplysninger kun kunne videregives til pressen eller andre, hvis det varetager en åbenbar almen interesse eller eget eller andres tarv, som der står i straffelovens § 152 e. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den ansatte videregiver oplysninger om konstaterede ulovligheder inden for den offentlige forvaltning.”
 

  • ”Ikke-fortrolige oplysninger” er navnlig oplysninger, som enhver ville kunne få indsigt i efter offentlighedsloven.