Ombudsmanden kritiserer tjenestefritagelse af omstridt præst

2. november 2007

Det var ikke efter reglerne da biskoppen i Viborg fritog sogne­præst A for tjeneste kort før han skulle pen­sion­eres. Ligesom det heller ikke var i orden at Kirkeministeriet kort efter blåstemplede biskoppens beslutning.

Folketingets Ombudsmand kalder i dag både biskoppen og Kirke­ministeriets håndtering af den stærkt omdiskuterede præstesag fra Vesthimmerland for "beklagelig".

Undskyldte sig med pension

Sagen om præsten A tog sin begyndelse for et år siden da det kom frem at han havde arvet efter en enke i sognet. Det kom også frem at han havde modtaget et større penge­beløb fra et andet sognebarn som bl.a. blev fordelt mellem sognebarnets børnebørn. I pressen blev der bl.a. sat fokus på om A hermed havde snydt sognebarnets børn for tvangsarv, og det forhold at han efterfølgende blev opmærksom på at han var i besiddelse af flere penge som havde tilhørt sogne­barnet. 

Biskoppen i Viborg Stift gik derefter ind i sagen og holdt to møder med A. Efter disse møder skrev biskoppen blandt andet følgende i en pressemeddelelse:

"Det er min personlige opfattelse, at sognepræst A ikke har handlet for personlig vindings skyld, og at han i sin redegørelse og i møder med mig har talt sandt."

Biskoppen valgte alligevel at fritage sognepræsten fra sit arbejde fordi han ikke længere nød den nødvendige "tillid og agtelse".

Sognepræst A var på daværende tidspunkt 69 år og havde få måneder tilbage som præst før den tvungne pen­sion som 70-årig. Med direkte henvisning til præstens alder ud­tal­te biskoppen at det ikke tjente noget formål at "gennemføre tjenst­lige sanktioner" over for sognepræsten.

I en redegørelse til ombudsmanden giver A udtryk for at tjenestefritagelsen medførte at han blev mis­tæn­ke­lig­gjort over for menigheden og offentligheden. Han opfattede fri­ta­gelsen som en suspension uden mulighed for at få sagen af­prø­vet i tjenestemandssag med en dommer som formand.

Ombudsmanden konkluderer i dag i en ni siders redegørelse at A ikke har fået den behandling som loven kræver.

"Hvis biskoppen har mistanke om at en præst har begået tje­ne­ste­forseelser, kan han rejse en tjenestemandssag mod præsten, og hvis der er mistanke om at præsten har begået alvorlige tje­ne­ste­forseelser, kan biskoppen fritage præsten for tjeneste og sus­pen­dere ham mens sagen står på. På den måde sikrer loven at en så alvorlig sag bliver undersøgt på en betryggende måde inden bis­kop og ministerium tager stilling til om der skal bruges disci­pli­næ­re sanktioner over for præsten. Men biskoppen kan ikke fritage præsten for tjeneste hvis biskoppen ikke vil rejse en tje­ne­ste­mands­sag mod ham. At der i denne sag ikke var tid til at gen­nem­føre en tjenestemandssag, gav ikke biskoppen ret til at fri­ta­ge præsten for tjeneste. Denne sag er aldrig blevet undersøgt ved en tjenestemandssag, og det er beklageligt," siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen der i januar i år gik ind i sagen af egen drift efter omtale i pressen.

"Fritagelsen fik karakter af en sanktion som blev iværksat uden hensyn til reglerne. Det er beklageligt – ikke mindst fordi tje­ne­ste­mandsloven skal sikre trygge rammer for en tjenestemand når han anklages for at have begået noget ulovligt."

Ombudsmanden har skrevet til A at han kan rette henvendelse til Kirkeministeriet hvis han ønsker at mini­ste­riet skal genoptage sagen.

For yderligere kommentarer:

Kontorchef Morten Engberg: 33 13 25 12