Det var ikke efter reglerne da biskoppen i Viborg fritog sognepræst A for tjeneste kort før han skulle pensioneres. Ligesom det heller ikke var i orden at Kirkeministeriet kort efter blåstemplede biskoppens beslutning.
Folketingets Ombudsmand kalder i dag både biskoppen og Kirkeministeriets håndtering af den stærkt omdiskuterede præstesag fra Vesthimmerland for "beklagelig".
Undskyldte sig med pension
Sagen om præsten A tog sin begyndelse for et år siden da det kom frem at han havde arvet efter en enke i sognet. Det kom også frem at han havde modtaget et større pengebeløb fra et andet sognebarn som bl.a. blev fordelt mellem sognebarnets børnebørn. I pressen blev der bl.a. sat fokus på om A hermed havde snydt sognebarnets børn for tvangsarv, og det forhold at han efterfølgende blev opmærksom på at han var i besiddelse af flere penge som havde tilhørt sognebarnet.
Biskoppen i Viborg Stift gik derefter ind i sagen og holdt to møder med A. Efter disse møder skrev biskoppen blandt andet følgende i en pressemeddelelse:
"Det er min personlige opfattelse, at sognepræst A ikke har handlet for personlig vindings skyld, og at han i sin redegørelse og i møder med mig har talt sandt."
Biskoppen valgte alligevel at fritage sognepræsten fra sit arbejde fordi han ikke længere nød den nødvendige "tillid og agtelse".
Sognepræst A var på daværende tidspunkt 69 år og havde få måneder tilbage som præst før den tvungne pension som 70-årig. Med direkte henvisning til præstens alder udtalte biskoppen at det ikke tjente noget formål at "gennemføre tjenstlige sanktioner" over for sognepræsten.
I en redegørelse til ombudsmanden giver A udtryk for at tjenestefritagelsen medførte at han blev mistænkeliggjort over for menigheden og offentligheden. Han opfattede fritagelsen som en suspension uden mulighed for at få sagen afprøvet i tjenestemandssag med en dommer som formand.
Ombudsmanden konkluderer i dag i en ni siders redegørelse at A ikke har fået den behandling som loven kræver.
"Hvis biskoppen har mistanke om at en præst har begået tjenesteforseelser, kan han rejse en tjenestemandssag mod præsten, og hvis der er mistanke om at præsten har begået alvorlige tjenesteforseelser, kan biskoppen fritage præsten for tjeneste og suspendere ham mens sagen står på. På den måde sikrer loven at en så alvorlig sag bliver undersøgt på en betryggende måde inden biskop og ministerium tager stilling til om der skal bruges disciplinære sanktioner over for præsten. Men biskoppen kan ikke fritage præsten for tjeneste hvis biskoppen ikke vil rejse en tjenestemandssag mod ham. At der i denne sag ikke var tid til at gennemføre en tjenestemandssag, gav ikke biskoppen ret til at fritage præsten for tjeneste. Denne sag er aldrig blevet undersøgt ved en tjenestemandssag, og det er beklageligt," siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen der i januar i år gik ind i sagen af egen drift efter omtale i pressen.
"Fritagelsen fik karakter af en sanktion som blev iværksat uden hensyn til reglerne. Det er beklageligt – ikke mindst fordi tjenestemandsloven skal sikre trygge rammer for en tjenestemand når han anklages for at have begået noget ulovligt."
Ombudsmanden har skrevet til A at han kan rette henvendelse til Kirkeministeriet hvis han ønsker at ministeriet skal genoptage sagen.
For yderligere kommentarer:
Kontorchef Morten Engberg: 33 13 25 12