Tilbud på DONG-aktier kunne hemmeligholdes

28. november 2016

Den nye offentlighedslov gør det sværere at få aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold. Det konstaterer Folketingets Ombudsmand efter at have behandlet en klage fra en journalist i den såkaldte DONG-sag. 

Finansministeriet havde afvist at give journalisten aktindsigt i de tilbud, der blev afgivet i forbindelse med salget af aktier i DONG i 2013. Det klagede journalisten over til ombudsmanden. Efter at have undersøgt sagen konkluderer ombudsmanden, at ministeriet havde ret til at afslå anmodningen af hensyn til beskyttelsen af DONG’s forretningsforhold. 

Folketingets Retsudvalg orienteres
I udgangspunktet er reglerne om aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold ikke ændret i forhold til den tidligere offentlighedslov. Men der blev indføjet en formulering i forarbejderne, som betyder, at der gælder en ”klar formodning” for, at udlevering af oplysninger om forretningsforhold vil skade den pågældende virksomhed. Og at der derfor kan gives afslag på aktindsigt. 

”Forarbejderne til den nye offentlighedslov indebærer, at myndighederne får større mulighed for at hemmeligholde oplysninger om forretningsforhold. F.eks. i sagen om DONG-salget”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han har orienteret Folketingets Retsudvalg om sagen, således at udvalget er opmærksom på problemstillingen.
 

Ombudsmandens udtalelse i sagen kan læses her

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52 

Kontorchef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12  

 

Om DONG-sagen 

  • En journalist bad i august 2015 Finansministeriet om aktindsigt i de tilbud, der blev afgivet i forbindelse med salget af aktier i DONG.
     
  • Finansministeriet gav afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2 (om forretningsforhold), og § 33, nr. 3 (om det offentliges økonomiske interesser). Det skete primært med henvisning til generelle betragtninger om, at offentliggørelse af tilbuddene med høj sandsynlighed ville føre til færre bud i fremtidige lignende processer og i værste fald umuliggøre sådanne processer.
     
  • Efter ombudsmandens opfattelse var udformningen af Finansministeriets afgørelse på flere punkter utilstrækkelig og levede ikke op til offentlighedslovens og forvaltningslovens krav. Det fandt ombudsmanden kritisabelt.
     
  • Ombudsmanden kunne derimod ikke kritisere selve afslaget på aktindsigt. 
     

Om offentlighedslovens § 30, nr. 2 

  • Ifølge § 30, nr. 2, i offentlighedsloven omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.
     
  • Bestemmelsen svarer efter sin ordlyd til § 12, stk. 1, nr. 2, i den tidligere offentlighedslov. Og i det lovudkast, der fremgik af betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, og som har ligget til grund for den nye offentlighedslov, var det forudsat, at bestemmelsen skulle videreføres uændret.
     
  • I bemærkningerne til det forslag til en ny offentlighedslov, der senere blev fremsat i Folketinget, blev det imidlertid anført, at der i forhold til oplysninger, der er omfattet af § 30, nr. 2, vil gælde en ”klar formodning” for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Og at aktindsigt derfor kan afslås.
     
  • Der er ikke i hverken forarbejderne eller i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven redegjort nærmere for baggrunden for eller betydningen af denne formodningsregel.