Ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på et svar

12. april 2012 | Nyhed

Det ser ud til, at flere kommuner undlader at sende svar til jobansøgere. Ombudsmanden er flere steder stødt på stillingsopslag med bemærkning om, at stillingen er besat til anden side, hvis ansøgeren ikke har hørt noget inden en bestemt dato. 

Det ligger fast, at ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på et svar. Det vil sige, at hver enkelt ansøger, der har søgt en stilling, som vedkommende ikke bliver tilbudt, skal have besked om det. 

Derfor bad ombudsmanden i slutningen af sidste år både Esbjerg og Aarhus Kommuner om redegørelser i anledning af stillingsopslag. Begge kommuner har over for ombudsmanden beklaget, at de ikke gav besked til de ansøgere, der ikke kom i betragtning til stillingerne. Kommunerne har samtidig oplyst, at den anvendte fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med deres sædvanlige fremgangsmåde, der sikrer, at alle ansøgere får et skriftligt svar. Aarhus Kommune oplyste desuden, at ombudsmandens henvendelse havde ført til, at de forvaltningsretlige regler og kommunens ansættelsesprocedure blev indskærpet over for relevante medarbejdere. 

Sidste sommer reagerede ombudsmanden på et stillingsopslag fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgik, at ansøgere, der ikke havde hørt noget inden en bestemt dato, ikke var kommet i betragtning til en samtale. Københavns Kommune oplyste over for ombudsmanden, at hver enkelt af de ansøgere, der ikke fik stillingen, faktisk havde fået et begrundet afslag. Man havde med formuleringen i stillingsopslaget bare ønsket at give ansøgerne en indikation af tidsforløbet i ansættelsesprocessen. Henvendelsen fra ombudsmanden førte til, at ledere i den pågældende forvaltning fik indskærpet reglerne i en ansættelsesprocedure. 

Sagen med Københavns Kommune skal ses i lyset af, at ombudsmanden også i 2006 reagerede på, at kommunen havde slået nogle stillinger op med bemærkning om, at kommunen ikke gav noget svar til de ansøgere, der ikke kom i betragtning til opslåede stillinger. Dengang indskærpede kommunen også over for sine ledere, at ansøgere skal have et individuelt begrundet afslag. 

”Der ligger selvfølgelig noget ekstra arbejde for myndighederne i at give afslag på ansøgninger, men det er klart, at det ofte vil have væsentlig betydning for den enkelte ansøger at få udtrykkeligt svar,” siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han henviser til, at ansøgeren ifølge forvaltningsloven er part i en ansættelsessag, og at ansøgeren derfor har krav på at få direkte og individuelt svar. ”Det bør der ikke herske tvivl om i kommunerne eller andre steder i det offentlige,” siger Jørgen Steen Sørensen. 

Yderligere informationer kan fås hos kontorchef Morten Engberg på tlf. 33 13 25 12. 

 

FAKTA 

Forvaltningslovens §§ 22-24 lyder sådan: 

”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” 

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.” 

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.