Status i Ry-sagen

30. maj 2018 | Nyhed

Journalister og andre har løbende interesseret sig for ombudsmandens undersøgelse af Ry-sagen – herunder for, hvornår ombudsmanden forventer at afslutte undersøgelsen. 

Sagen udspringer af en episode, der fandt sted i Ry den 6. februar 2017, hvor en 16-årig dreng blev alvorligt forbrændt af en flaske med brændende benzin. 

Ombudsmanden har netop modtaget supplerende materiale fra Skanderborg Kommune til brug for undersøgelsen. Herudover afventer ombudsmanden bidrag til undersøgelsen fra Undervisningsministeriet. 

Ombudsmanden forventer at kunne afslutte undersøgelsen inden udgangen af september.
 

Ombudsmandens nyhed af 19. januar 2018 (opdateret den 31. januar 2018) kan læses her.
 

Ombudsmandens nyhed af 18. april 2017 kan læses her.
 

TIDSFORLØB 

  • 18. april 2017. Ombudsmanden bad om oplysninger og dokumenter fra Skanderborg Kommune og Mølleskolen vedrørende de 5 involverede drenge i Ry-sagen. 
  • 16. juni 2017. Ombudsmanden modtog Skanderborg Kommunes udtalelse. 
  • Ombudsmanden har løbende modtaget 15 henvendelser fra borgere, der har villet bidrage med oplysninger til undersøgelsen. 
  • 14. marts 2018. Ombudsmanden modtog den supplerende udtalelse fra Skanderborg Kommune og Mølleskolen. 
  • 1. maj 2018. Skanderborg Kommune orienterede ombudsmanden om, at kommunen ønskede at sende supplerende materiale til brug for sagen. 
  • 29. maj 2018. Ombudsmanden bad om bidrag fra Undervisningsministeriet. 
  • 29. maj 2018. Ombudsmanden modtog supplerende materiale fra Skanderborg Kommune.