Socialtilsyn burde have vejledt mistænkt leder om selvinkriminering

9. april 2015 | Nyhed

Inden politiet afhører en mistænkt, skal den mistænkte have at vide, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det er et velkendt princip for politiet, men en ny sag fra Folketingets Ombudsmand illustrerer, at også andre myndigheder skal være opmærksom på det. 

I sagen mistænkte det lokale socialtilsyn en leder af et privat socialpædagogisk opholdssted for at have været voldelig over for de anbragte unge. Tilsynet havde derfor anmeldt lederen til politiet. 

Imens politiet var i gang med at efterforske sagen, inviterede socialtilsynet lederen til et møde. Lederen mødte op og begyndte af sig selv at fortælle om de forhold, som tilsynet havde anmeldt ham for til politiet. Tilsynet vejledte ham ikke om, at han ikke havde pligt til at gøre det. 

”En mistænkt person har ret til ikke at udtale sig og kan heller ikke i øvrigt blive tvunget til at medvirke til at opklare den påståede forbrydelse. Det er et vigtigt retssikkerhedsprincip”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han tilføjer, at sagen viser, at myndighederne skal være meget opmærksomme på princippet også i tilfælde, hvor den pågældende selv måtte begynde at fortælle om de forhold, som han er mistænkt for. 

Socialtilsynets – og andre myndigheders – vejledningspligt følger af tvangsindgrebsloven. Loven skal bl.a. sikre, at den mistænkte får samme vejledning og retsstilling uanset, om det er politiet eller andre myndigheder, der oplyser straffesagen. 

Ombudsmandens udtalelse kan læses her. 

Nærmere oplysninger fås hos ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52. 

  

FAKTA 

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (tvangsindgrebsloven) indeholder i lovens § 10 et forbud mod selvinkriminering.

Tvangsindgrebslovens § 10 finder anvendelse: 

  • når der i lovgivningen er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning (§ 1, stk. 3) og
  • når der er en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf (§ 10). 

Forbuddet mod selvinkriminering betyder: 

  • at den mistænkte ikke har pligt til at give oplysninger om den påståede lovovertrædelse (§ 10, stk. 1) og
  • at myndigheden skal vejlede den mistænkte herom (§ 10, stk. 3). 

Den mistænkte kan på informeret grundlag vælge at give et skriftligt samtykke til at give oplysningerne alligevel (§ 10, stk. 4, og § 9, stk. 4). 

Inden for strafferetsplejen findes vejledningspligten for politiet i retsplejelovens § 752, stk. 1, som har følgende ordlyd: 

§ 752. Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget.