Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

25. juni 2012

På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer at vide, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Han fik vist et notat med de oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, der lå til grund for beslutningen, og han blev samtidig pålagt tavshedspligt. I den forbindelse begik myndighederne meget væsentlige fejl, konkluderer Folketingets Ombudsmand i dag. 

”Også Henrik Sass Larsen har naturligvis krav på, at myndighederne følger almindelige spilleregler og sikrer klarhed om den enkeltes retsstilling. Det er ikke sket i denne sag”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Ombudsmanden accepterer, at forvaltningslovens betingelser for at give Henrik Sass Larsen et tavshedspålæg var opfyldt, selv om han i udtalelsen giver udtryk for en vis tvivl på dette punkt. 

Han kalder det imidlertid meget kritisabelt, at pålægget alene blev givet mundtligt, og at der heller ikke på anden måde findes skriftlig dokumentation for pålægget. Ombudsmanden siger også, at det må anses for særdeles tvivlsomt, om pålægget under disse omstændigheder kan håndhæves over for Henrik Sass Larsen (anses for gyldigt). 

”Overtræder en borger et tavshedspålæg, kan det straffes med fængsel i op til to år. Derfor er det afgørende, at borgeren ikke er i tvivl om pålæggets eksistens og om dets præcise indhold og rækkevidde. Det kan kun sikres ved, at pålægget bliver givet skriftligt, for ellers kan der let opstå tvivl om, hvad der må siges og ikke siges”, siger Jørgen Steen Sørensen. 

Ombudsmanden henviser også til, at de to ministerier måtte forudse, at Henrik Sass Larsen efterfølgende ville blive udsat for et stort pres fra offentligheden for at fortælle, hvad der var baggrunden for, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes (og derfor måtte trække sig som ministerkandidat i den kommende regering). 

”Henrik Sass Larsen var i en helt usædvanlig situation og under voldsomt pres for at offentliggøre oplysningerne. Det understreger, at der var et helt særligt behov for at sikre klarhed om hans retsstilling”, siger Jørgen Steen Sørensen.  

Statsministeriet og Justitsministeriet har ikke selv givet udtryk for, at der var problemer i deres fremgangsmåde over for Henrik Sass Larsen. Derfor har ombudsmanden nu bedt myndighederne om at genoverveje sagen. 

”Statsministeriet og Justitsministeriet bør nu forklare Henrik Sass Larsen, om de stadig mener, at tavshedspålægget er gyldigt”, siger Jørgen Steen Sørensen. Han har bedt Henrik Sass Larsen afvente myndighedernes svar, inden han eventuelt retter henvendelse til ombudsmanden igen. Ombudsmanden har bedt Statsministeriet og Justitsministeriet om selv at blive underrettet om resultatet af myndighedernes overvejelser. 

Kritik af afslag på aktindsigt

Godt en uge efter mødet i Statsministeriet bad Henrik Sass Larsen Justitsministeriet om en kopi af notatet med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, som han på mødet havde fået forevist. Ministeriet afslog Henrik Sass Larsens anmodning. Henrik Sass Larsen har også klaget til ombudsmanden over dette forhold. 

Ombudsmanden accepterer, at Justitsministeriet ikke havde pligt til at udlevere en kopi af notatet, men han mener, at Justitsministeriets afgørelse var affattet på en uheldig og uklar måde. Han siger også, at ministeriet burde have overvejet, om Henrik Sass Larsen i stedet kunne få lov at gennemse notatet igen. Ombudsmanden henviser Henrik Sass Larsen til at rette henvendelse til Justitsministeriet, hvis han fortsat er interesseret i at få notatet at se. 

Ombudsmanden betegner samlet set Justitsministeriets behandling af Henrik Sass Larsens anmodning om aktindsigt som beklagelig. 

Ombudsmanden har orienteret Folketingets Retsudvalg om sin udtalelse. 

Se udtalelsen i sin helhed. 

For yderligere kommentarer:

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf.: 33 43 54 02 (20 33 97 52). 

 

 

FAKTA 

Nærmere oplysninger om ombudsmandens sag

Henrik Sass Larsens advokat klagede til Folketingets Ombudsmand den 10. november 2011. 

Ombudsmanden har i den forbindelse udskilt tre spørgsmål til behandling: 

-         Tavshedspålægget vedrørende de oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, som lå bag beslutningen om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

-         Afslaget på Henrik Sass Larsens efterfølgende anmodning om aktindsigt.

-         At Politiets Efterretningstjeneste ikke på et tidligere tidspunkt afholdt en såkaldt ”præventiv samtale” med Henrik Sass Larsen.

Ombudsmanden har udskilt det sidste spørgsmål (om afholdelse af præventiv samtale med Henrik Sass Larsen) til særskilt behandling. Denne sag er fortsat under behandling hos ombudsmanden. 

Den udtalelse, som ombudsmanden har afgivet i dag, vedrører derfor de to første spørgsmål. 

Ombudsmanden har i de seneste måneder haft en omfattende høringsproces i forhold til Statsministeriet, Justitsministeriet og Henrik Sass Larsens advokat. Her har parterne haft lejlighed til at forklare deres syn på sagen. 

I sin udtalelse i dag anfører ombudsmanden bl.a.:  

Om mødet i Statsministeriet den 28. september 2011 og pålægget om tavshedspligt 

1)     Ombudsmanden accepterer under tvivl, at myndighederne ikke var forpligtet til at vise Henrik Sass Larsen notatet med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste. Men han lægger til grund, at de efter reglerne var berettiget til det. Han har derfor ikke bemærkninger til, at det skete.

Relevante regler: offentlighedslovens § 4, stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 3, og straffelovens § 152, stk. 1. 

2)     Henrik Sass Larsens sag falder uden for de tilfælde, som reglerne om tavshedspålæg i første række sigter på. Men ombudsmanden mener, at reglerne principielt kan bruges også i situationer som denne. Han accepterer også, at der var det ”klare behov” for at give tavshedspålæg, som reglerne kræver, og at pålægget derfor samlet set havde tilstrækkelig hjemmel.

Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3. 

3)     Det var meget kritisabelt, at tavshedspålægget kun blev givet mundtligt, og at der heller ikke i øvrigt findes nogen form for dokumentation af pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde. Det betød bl.a., at Henrik Sass Larsen ikke havde tilstrækkelig klarhed over sin retsstilling. Der må her lægges vægt på, at overtrædelse af et tavshedspålæg kan straffes med fængsel i op til to år.

Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige principper. 

4)     Det er særdeles tvivlsomt, om tavshedspålægget under disse omstændigheder kan håndhæves (anses for gyldigt). Dette spørgsmål må nu i første omgang genovervejes af Statsministeriet og Justitsministeriet, der over for Henrik Sass Larsen må redegøre for deres syn på det. Henrik Sass Larsen vil herefter kunne rette henvendelse til ombudsmanden igen, hvis han har behov for det.

Relevante regler: forvaltningslovens § 27, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige og strafferetlige principper. 

Om Justitsministeriets afslag på aktindsigt af 7. oktober 2011 

1)     Justitsministeriet havde ikke pligt til at imødekomme Henrik Sass Larsens anmodning om at få udleveret en kopi af notatet fra Politiets Efterretningstjeneste.

Relevante regler: offentlighedslovens § 4, stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 3. 

2)     Justitsministeriets afgørelse var imidlertid affattet på en uheldig og uklar måde. Den gav nemlig indtryk af, at Henrik Sass Larsen heller ikke kunne få lov til (på ny) blot at gennemse notatet. Og det var efter det oplyste ikke Justitsministeriets mening at forholde sig til dette spørgsmål.

Relevante regler: almindelige forvaltningsretlige principper. 

3)     Justitsministeriet burde have overvejet, om Henrik Sass Larsen kunne få lov til at gennemse notatet, eller i hvert fald have tilkendegivet, at han havde mulighed for at vende tilbage vedrørende dette spørgsmål.

Relevante regler: almindelige forvaltningsretlige principper. 

4)     Den begrundelse for afslaget på aktindsigt, som Justitsministeriet gav Henrik Sass Larsen, var ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens krav. Den manglede bl.a. en forklaring på, hvorfor Henrik Sass Larsen ikke kunne få udleveret en kopi af notatet, når han få dage tidligere havde fået lov at gennemse det.

Relevante regler: forvaltningslovens § 22 og § 24. 

 

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 90 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.