Enlig pensionist havde ret til fuld pension, selv om hun husede syg ven

31. juli 2015

En enlig kvinde fik besked på at tilbagebetale en del af sin pension, fordi hun havde en syg ven boende. Myndighederne mente ikke, at hun i lovens forstand var ”reelt enlig” længere. Men efter ombudsmandens mellemkomst har kvinden netop fået ret i, at hun stadig er reelt enlig og kan beholde sin fulde pension. 

”Sagen viser, at myndighederne fortsat skal passe på ikke at gå for vidt i jagten på sociale bedragere. Man skal foretage en konkret og individuel vurdering, bl.a. af de fordele, som ydelsesmodtageren har. Hvis den pågældende ikke har opnået fordele, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har, må vedkommende stadig anses for reelt enlig”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen med henvisning til Ankestyrelsens nye afgørelse. 

Madmor og hjemmeplejer
Det var myndighedernes opfattelse, at kvinden levede i et ægteskabslignende forhold med sin ven, og at de begge bidrog til den fælles husførelse og derved havde de samme fordele som gifte og samlevende personer, dvs. fordele ved at være to om f.eks. betaling af udgifter og praktiske ting i hverdagen som indkøb, madlavning og rengøring mv. Derfor besluttede først kommunen og derefter Ankestyrelsen, at kvinden skulle tilbagebetale ca. 20.000 kroner af sin pension og fremover anses for ”samlevende”. 

Kvinden havde ellers oplyst, at hun lod vennen bo hos sig, fordi han var syg og ikke kunne klare sig i sin egen lejlighed. Vennen havde også oplyst, at kvinden fungerede som madmor og hjemmeplejer for ham. Hun havde ingen økonomiske fordele, da hun betalte for mad og forbrug, ligesom hun hjalp vennen med at betale husleje til hans lejlighed. Vennen hjalp heller ikke med praktiske ting i hverdagen. 

Kvinden klagede derfor til ombudsmanden, der bl.a. bad Ankestyrelsen udtale sig om, hvilke fordele kvinden havde opnået ved at have sin ven boende. Efter ombuds-mandens høring genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse om, at kvinden også var reelt enlig efter, at vennen var flyttet ind. Efter en konkret vurdering kom Ankestyrelsen frem til, at kvinden – som ydelsesmodtager ­– ikke havde opnået fordele ved sit forhold til vennen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det hovedsagelig kun var kvinden, der havde bidraget til fællesskabet – både økonomisk og praktisk. 

Ombudsmanden har også tidligere udtalt sig om en række forhold i relation til sager om socialt bedrageri. 

Læs ombudsmandens udtalelse om utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialt bedrageri her og udtalelse om tilbagebetaling af sociale ydelser her.

Se også artiklen ”Retssikkerhed i sager om socialt bedrageri”.  


For yderligere oplysninger: 

Kontorchef Susanne Veiga, telefon 33 13 25 12.

 

FAKTA 

Ægteskabslignende forhold
Størrelsen af ens pension afhænger af, om man er gift/samlevende eller enlig. Ifølge pensionsloven anses gifte og samlevende personer som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis vedkommende samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren. 

Det afgørende for, om man må anses for at være samlevende med en anden person, er, om man lever i et ”ægteskabslignende forhold”. 

Ved et ”ægteskabslignende forhold” forstås, at parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt kan føre til ægteskab efter dansk ret. 

Parterne skal således have indrettet sig på en måde, så der opnås fordele, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer i almindelighed har. Der kan være tale om både økonomiske og ikke-økonomiske bidrag til den fælles husførelse. 

Ankestyrelsen har i en række principafgørelser nærmere fastlagt, hvornår der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, bl.a. i følgende principafgørelser: 8-13, 9-13, 10-13, 11-13 og 3-14, der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside (www.ast.dk).