Paposhvili-dommen – ombudsmandens rolle

En række medier har spurgt Folketingets Ombudsmand, om han vil gå ind i sagen om Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af den såkaldte Paposhvili-dom og dens betydning for sager om bl.a. humanitær opholdstilladelse.

Den 11. januar 2018 var udlændinge- og integrationsministeren i samråd om sagen. Det blev under samrådet tilkendegivet, at ministeren vil blive indkaldt til endnu et samråd.

Ombudsmanden kan ikke gå ind i en sag, når der er indkaldt til samråd om sagen.

Ombudsmanden følger sagen, og han vil i forlængelse af det kommende samråd tage stilling til, om han har grundlag for at iværksætte initiativer.

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52.

 

FAKTA 

  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 13. december 2016 dom i sagen Paposhvili mod Belgien. Dommen har betydning for Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis i sager om bl.a. humanitær opholdstilladelse.

  • Ombudsmanden kan efter ombudsmandsloven ikke behandle en sag, som f.eks. et folketingsudvalg har taget stilling til.

  • Når et folketingsudvalg kalder en minister i samråd om en sag, kan udfaldet af samrådet således have betydning for, om ombudsmanden har kompetence til at gå ind i sagen. Det afgørende er, om samrådet alene er af orienterende karakter, eller om samrådet ender med en egentlig stillingtagen fra udvalgets side. Hvis udvalget tager stilling til sagen, vil ombudsmanden ikke have kompetence til at behandle den.

  • Der er fastsat en procedure med Folketinget for at afklare, om et udvalg har taget stilling til en sag under et samråd med en minister. Efter proceduren skriver ombudsmanden til folketingsudvalget og spørger, om samrådet alene har været af orienterende karakter, eller om samrådet er endt med en egentlig stillingtagen fra udvalgets side.

  • Først når denne procedure er afsluttet, kan ombudsmanden vurdere, om han har kompetence til at behandle sagen.