Enlige forældre må i fortsat stigende omfang vente på at få udbetalt børnebidrag. Det drejer sig om de enlige forældre, der ikke kan få børnebidrag betalt forskudsvis af det offentlige, men må afvente at bidraget inddrives fra den anden forælder.

Efter at have undersøgt og fulgt sagen over en periode indstiller ombudsmanden nu sin undersøgelse og orienterer i stedet Folketinget om problemet. 

”Det er utilfredsstillende og bekymrende for de berørte børn, at deres forældre i stadigt stigende omfang må vente på penge, som skal bruges til at forsørge børnene. Jeg har imidlertid noteret mig, at Gældsstyrelsen har forstærket sin indsats på området, og jeg finder ikke som ombudsmand at kunne gå yderligere ind i spørgsmål om, hvor mange ressourcer styrelsen skal anvende på netop dette område. Jeg har i stedet orienteret Folketinget, således at man her kan være opmærksom på sagen” siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Det samlede beløb, som ikke kan udbetales til enlige forældre, før den anden forælder har betalt, løb med udgangen af 2018 op i ca. 259 mio. kr. Hertil kommer et ukendt beløb til bl.a. børn, der opholder sig i udlandet. 

Selvom Gældsstyrelsen har opprioriteret indsatsen, har den samlede restance for børnebidrag, som enlige forældre ikke kan få udlagt forskudsvis af det offentlige, uafbrudt været stigende gennem den periode, som ombudsmanden har fulgt sagen.

Se ombudsmandens breve til Folketingets Skatteudvalg og Skatteministeriet.

Ombudsmandens tidligere nyheder om sagen kan ses her 6. juli 2018 og 26. november 2018.

 For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf.nr. 20 33 97 52.

Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf.nr. 33 13 25 12.

FAKTA

  1. Reglerne om børnebidrag og inddrivelse heraf fremgår bl.a. af lov om børns forsørgelse (lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015 med senere ændringer). 

    Når et barn ikke bor sammen med begge sine forældre, kan den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, søge Familieretshuset om at få fastsat et bidrag til barnets forsørgelse fra den anden forælder. Bidraget fastsættes som udgangspunkt til et normalbidrag, der – afhængig af bidragsyderens indkomstforhold – kan forhøjes.

  2. Hvis bidragsyderen ikke betaler bidraget, kan bidragsmodtageren henvende sig til Udbetaling Danmark, der udbetaler normalbidraget (dvs. at Udbetaling Danmark udlægger normalbidraget forskudsvis). Udbetaling Danmark kan herefter kræve bidraget betalt af bidragsyderen. 

    Det er imidlertid kun normalbidrag til børn, der bor i Danmark, som Udbetaling Danmark kan udlægge forskudsvis.

  3. Hvis bidragsyderen skal betale forhøjet børnebidrag, børnebidrag fastsat af Familieretshuset til et barn, der bor i udlandet, eller børnebidrag, der ikke er fastsat af Familieretshuset (f.eks. børnebidrag fastsat efter lovgivningen i et andet land), kan bidragsmodtageren bede Gældsstyrelsen om at inddrive børnebidraget efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer). 

    Disse bidrag kan først udbetales til bidragsmodtageren af det offentlige, når Gældsstyrelsen har inddrevet pengene hos bidragsyderen.  

  4. Det er Gældsstyrelsens inddrivelse af de bidrag, der er nævnt under pkt. 3 ovenfor, som ombudsmandens undersøgelse handler om.  

  5. Gældsstyrelsens opgørelse viser, at den samlede restance fra 1. juli 2018 til den 31. december 2018 steg med ca. 21 mio. kr. til i alt ca. 259 mio. kr.

    Hertil kommer de bidrag, der ikke er udlagt forskudsvis, fordi barnet er bosat i udlandet, eller fordi bidraget hviler på et udenlandsk retsgrundlag. Gældsstyrelsen har ikke kunnet opgøre restancen for disse bidrag. Gældsstyrelsen har dog oplyst, at den samlede restance for udenlandske bidrag – der både dækker over bidrag, der er udlagt forskudsvis, og bidrag, der ikke er udlagt forskudsvis – i samme periode er steget med ca. 6 mio. kr. til i alt ca. 162 mio. kr. pr. 31. december 2018.