Unge kan ikke tvinges til ”refleksion”

9. oktober 2013

Anbragte unge kan ikke med magt tvinges til at modtage socialpædagogiske tilbud. F.eks. såkaldt refleksionstid. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Folketingets Ombudsmand efter et tilsynsbesøg på opholdsstedet Fonden Kanonen.   

”Personalet på en døgninstitution må kun bruge magt over for de unge, når det er absolut nødvendigt. Man kan ikke med fysisk magt tvinge unge til at deltage i pædagogiske tiltag. Det er afgørende for de unges rettigheder, at medarbejdere på opholdssteder følger denne grundlæggende regel", siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen. 

Under et tilsyn på opholdsstedet Fonden Kanonen blev det oplyst, at døgninstitutionen brugte magt for at få de unge til at sidde i en sofa – et pædagogisk redskab der kaldes refleksionstid. Refleksionstid er en ”timeout”, som de unge får, hvis de ikke vil følge reglerne. Den unge skal i sofaen reflektere over nogle spørgsmål. Refleksionstiden kan vare fra få minutter til flere timer. 

I et tilfælde bad de ansatte en ung om at sætte sig i sofaen for at indrømme, at han havde en mobiltelefon, som han ikke måtte have. Det afviste den unge. De ansatte forsøgte forgæves at overtale den unge og tog derefter fat i ham for at føre ham hen til sofaen. Den unge gjorde modstand, og de ansatte lagde ham ned på maven, indtil han indvilligede i at sætte sig i sofaen.

 

De unge skal kende deres ret

Ifølge reglerne er det i orden at bruge fysisk magt, når en ung er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Men man må ikke bruge magt for at tvinge en ung til at modtage et pædagogisk behandlingstilbud som f.eks. refleksionstid. 

Opholdsstedet mente ikke, at det var magtanvendelse, når man ”fører” en ung hen til en sofa med en hånd på skulderen. Ledelsen mente først, at der er tale om magtanvendelse, når personalet bruger en ”vis fysisk kraft til at tvinge en person til at gøre, undlade eller fysisk acceptere noget”. Ombudsmanden var uenig. Han konkluderede, at institutionens forståelse af magtanvendelse ikke var tilstrækkelig præcis. 

Ombudsmanden har ikke kritiseret refleksionstid som metode. Men han har understreget, at de unge ikke kan tvinges. I modsat fald kan der være tale om ulovlig magtanvendelse. Han beder institutionen om at sikre, at de unge kender disse rettigheder. 

Jørgen Steen Sørensen anerkender, at det kan være en stor udfordring for personalet at hjælpe de anbragte unge. 

”Vi taler om nogle af de mest udsatte børn og unge, som ikke har haft en let livsbane. Men de unges retssikkerhed er vigtig, og det er ikke i overensstemmelse med reglerne at bruge fysisk magt for at få de unge med på forskellige pædagogiske tilbud”, fastslår ombudsmanden, der også peger på, at de unge selv opfatter refleksionstid som en ubehagelig straf. Han har bedt institutionen overveje, hvordan de unge kan motiveres, uden at der opstår konfliktsituationer. Ombudsmanden peger i den forbindelse på en særlig vejledning fra Socialministeriet, der har til formål at skabe større klarhed om reglerne for magtanvendelse.  

Se hele den endelige redegørelse her

For yderligere oplysninger, kontakt: 

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf.: 20 33 97 52 

Fuldmægtig, Klavs Kinnerup Hede, tlf.: 33 43 54 82 (20 44 75 84) 

 

Tilladt brug af magt over for anbragte børn og unge 

1)     Serviceloven regulerer opholdssteders mulighed for at bruge magt over for anbragte børn og unge. Magtanvendelse må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Opholdssteder skal efter servicelovens § 123, stk. 4, registrere og indberette enhver form for magtanvendelse til de relevante myndigheder. 

2)     Bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, fastsætter nærmere regler om magtanvendelse. Ifølge bekendtgørelsen er det tilladt for opholdssteder at fastholde eller føre børn og unge, hvis ”1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller 2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre”. Den fysiske magtanvendelse skal ifølge bekendtgørelsen afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige. 

3)     Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge uddyber servicelovens og bekendtgørelsens regler om magtanvendelse. Vejledningen omtaler bl.a. grænsefladen mellem omsorg og fysisk magt. Heraf fremgår det, at det kan anses for en omsorgshandling at lægge en arm om skulderen på et barn eller en ung for at angive, at man ønsker, at vedkommende skal følge med. Hvis barnet eller den unge følger med, anses det fortsat som omsorg. Hvis barnet eller den unge derimod yder aktiv modstand, skal den fysiske kontakt ophøre, medmindre barnet eller den unge udsættes for fare, hvis man slipper taget. 

Ifølge vejledningen skal der på anbringelsesstederne konstant arbejdes på, at børnene og de unge motiveres til at modtage den socialpædagogiske behandling, støtte og omsorg, således at konfliktsituationer begrænses. Personalet bør så vidt muligt finde måder at yde støtten på, som barnet eller den unge kan acceptere. Ligeledes skal det tilstræbes, at konflikter håndteres gennem dialog, hvor man i fællesskab finder en hensigtsmæssig og for alle parter acceptabel løsning. Det gælder også situationer, hvor barnet eller den unge modsætter sig handlinger, der ud fra en faglig vurdering anses for nødvendige i omsorgen.

 

Folketingets Ombudsmand er udpeget af den danske regering til at foretage regelmæssige besøg på steder, hvor folk er eller kan blive berøvet deres frihed, for at forebygge tortur mv. Besøgene sker i henhold til den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009). Ombudsmandens arbejde i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og Institut for Menneskerettigheder. 

Formålet med sådanne besøg er at forebygge, at personer, der er eller kan blive berøvet deres frihed, udsættes for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.