Ombudsmand alvorligt bekymret for kommunal spareplan for anbragte børn

14. april 2014

En intern spareplan på anbringelsesområdet i Guldborgsund Kommune får nu ombudsmanden til i alvorlige vendinger at advare mod risikoen for, at børnenes rettigheder ikke respekteres. 

Ombudsmanden har modtaget spareplanen anonymt fra ”en bekymret medarbejder”. Det fremgår bl.a. af spareplanen, at kommunen har et mål om at hjemtage 30-40 procent af de børn, der er anbragt i plejefamilier. 

Guldborgsund Kommune har forklaret ombudsmanden, at de konkrete sparemål ikke er bindende, og at kommunen vil holde sig inden for lovgivningen. Men ombudsmanden peger alligevel på en række problematiske forhold ved planen og understreger sin alvorlige bekymring i en redegørelse om sagen. 

”Jeg har forståelse for, at kommunerne tænker i nye retninger i en trængt økonomisk situation, men det er et ufravigeligt krav, at lovgivningen overholdes. Og Guldborgsund Kommunes spareplan gør mig alvorligt bekymret for, om de allermest udsatte børns rettigheder kommer under pres”, siger Jørgen Steen Sørensen. 


Spareplan rammer alle typer anbringelser

Det fremgår af den anonyme henvendelse, at kommunen har planlagt at gennemføre en 7 trinsproces. Kommunens sagsbehandlere skal starte med at gennemgå alle deres anbringelsessager og inddele dem i tre kategorier – A, B og C. Sagsbehandlerne skal derefter kontakte anbringelsesstederne med henblik på at få nedsat anbringelsesomkostningerne med 10-15 %. Hvis det ikke lykkes, skal barnet hjemtages til kommunen, eller der skal findes et billigere tilbud til barnet.  Det fremgår endvidere, at formålet med processen er at hjemtage 30-40 % af de anbragte børn i kategori C (børn hos plejefamilier) og hjemtage eller forkorte 30 % af anbringelserne i kategori A (børn med behov for særlig kvalificeret indsats på opholdssted eller døgninstitution). 


Folketinget underrettet

”Forholdene for anbragte børn har været genstand for stor politisk bevågenhed, og Folketinget har vedtaget flere reformer, der bl.a. har haft som udtrykkeligt formål at sikre kontinuitet i anbringelserne, og at barnets bedste altid skal være i centrum. På den baggrund er det stærkt bekymrende, at de meget detaljerede regler på området slet ikke er bekrevet i det materiale, som jeg har modtaget om kommunens spareplan”, siger Jørgen Steen Sørensen. 

Ombudsmanden har orienteret Ankestyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt Folketingets Socialudvalg og Folketingets Retsudvalg om sagen.

 

Læs hele redegørelsen her.


Yderligere oplysninger:  

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52  

 

FAKTA 

  • Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal bl.a. have til formål at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. Det fremgår af servicelovens § 46, stk. 1.

 

  • Ifølge servicelovens § 68 b, stk. 2, 1. pkt. skal en kommune ved valg af anbringelsessted til et barn eller en ung vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.

 

  • I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Det fremgår af servicelovens § 69.

 

  • Ifølge servicelovens § 68 skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at opretholde et ophold på anbringelsesstedet efter det fyldte 18 år.