Redegørelse om Folketingets Ombudsmands arbejde i 2011 med ligebehandling af mennesker med handicap

15. august 2012

Den årlige redegørelse om Folketingets Ombudsmands arbejde med ligebehandling af mennesker med handicap foreligger nu. 

Folketingets Ombudsmand har en særlig forpligtelse til at overvåge ligebehandlingen af mennesker med handicap. Hvert år udsender Folketingets Ombudsmand en redegørelse om arbejdet på området i det forløbne år. 

I redegørelsen kan man bl.a. læse om det meget store antal initiativer, der tages på området inden for de enkelte ministerier og andre myndigheder. Og man kan se, at der samlet set er afsat ganske betydelige midler til den vigtige opgave at fremme ligebehandlingen for mennesker med handicap. 

Redegørelsen er delvist opbygget sådan, at de mange initiativer knyttes til de enkelte bestemmelser i FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Det understreger den betydning, som konventionen har og i stigende grad vil få for dette område. 

Læs redegørelsen her

Yderligere oplysninger kan fås hos inspektionschef Lennart Frandsen (mobil nr. 30 92 90 93).

 

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 90 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.