Nye instrukser skal sikre døende spædbørn efter tidlig fødsel eller abort fornøden omsorg

25. februar 2014

Alle landets fødeafdelinger har nu lokale instrukser for, hvordan sundhedspersonalet skal yde omsorg for ”levendefødte, uafvendeligt døende spædbørn” efter ekstremt tidlige fødsler eller aborter. Det har Sundhedsstyrelsen oplyst over for ombudsmanden, der rejste sagen i foråret 2011. 

”Jeg er glad for, at der er kommet klarere retningslinjer på dette svære område. Det er også godt for personalet på fødeafdelingerne, der nu bedre ved, hvordan de skal forholde sig i disse vanskelige situationer”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.  

De nye instrukser er blevet til på baggrund af dialog mellem sundhedsmyndighederne og ombudsmanden. Ombudsmanden gik ind i sagen efter presseomtale af, at levendefødte børn skulle være blevet overladt til at dø alene i ”skyllerum” på fødeafdelingerne. Herefter skrev Sundhedsstyrelsen i efteråret 2011 til landets fødeafdelinger for at præcisere, at levendefødte, uafvendeligt døende børn skal have ”fornøden omsorg”. Styrelsen pålagde fødeafdelingerne at udarbejde lokale instrukser for varetagelsen af fornøden omsorg for sådanne børn. Det er disse instrukser, som afdelingerne nu har udarbejdet. 

Sagen er optaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 2012 og kan læses her

Ombudsmandens aktuelle brev til ministeriet med opfølgning på sagen kan læses her.

 

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52

Kontorchef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
 

 

FAKTA

Sagen drejer sig om børn, der kommer til verden uden at være levedygtige (er uafvendeligt døende). Det kan enten være ved ekstremt tidlige fødsler eller ved provokerede aborter. Hvis et barn udviser livstegn, efter det er født eller fremhjulpet, er der tale om et levendefødt barn. Det gælder uanset svangerskabets alder, og uanset om baggrunden måtte være et indgreb efter abort­lovens regler. 

Behandlingen af sådanne levendefødte, uafvendeligt døende børn er reguleret i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9623 af 31. august 2005 om kriterier for levende- og dødfødsel mv. Af vejledningen fremgår bl.a., at barnet, hvis det er uafvendeligt døende, skal have ”fornøden omsorg”. Er barnet levedygtigt, skal det have ”fornøden behandling”.  

I brev af 30. november 2011 skrev Sundhedsstyrelsen bl.a. følgende til landets fødeafdelinger: 

”(…) Sundhedsstyrelsen har ikke tidligere præciseret, hvad der skal forstås ved ’fornøden omsorg’. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at fødeafdelingerne selv har gode forudsætninger for at vurdere dette krav, og for at opfylde det. På baggrund af den konkrete sag vil styrelsen præcisere, at ’fornøden omsorg’ indebærer mere end blot den sundhedsfaglige behandling. Et barn, som er uafvendeligt døende efter ekstremt for tidlig fødsel/sen abortus provocatus, bør ikke efterlades, men der bør stilfærdigt være et andet menneske i dets nærhed, indtil livstegn ophører. Ved et protraheret forløb, skal det sikres, at passende lejring eller smertelindring effektueres efter en gentagen jordemoderfaglig vurdering af behovet. 

… 

Kvinden vil i nogle tilfælde, hvor der er livstegn i en periode, ikke kunne eller ønske at se barnet eller have det hos sig. Det er så afdelingens ansvar at sikre, at der er et andet menneske hos barnet, samt at de fysiske rammer er passende og egnede til, at den fornødne omsorg kan udøves, så længe barnet viser livstegn. 

Afdelingen skal udarbejde en skriftlig instruks for varetagelse af ovenstående, hvis en sådan instruks ikke allerede findes.”