Myndigheder skal notere navne på anmeldere

6. december 2011 | Nyhed

En myndighed har pligt til at notere mundtligt modtagne oplysninger på en sag. Pligten omfatter ikke bare oplysningerne, men også navnet på den der giver myndigheden oplysningerne. 

Det fastslår ombudsmanden i en ny udtalelse. 

I sagen blev en kommune ringet op af en borger der oplyste at der ulovligt blev udbragt flydende husdyrgødning på en landejendom. Kort efter gennemførte kommunen et uanmeldt tilsyn på landejendommen. Landmanden på ejendommen ville have at vide hvem der havde anmeldt ham, men kommunen afslog fordi landmanden – ifølge borgeren – tidligere havde fremsat trusler. Ombudsmanden henstiller i sin udtalelse at sagen bliver genoptaget, og at der i den forbindelse sker en yderligere undersøgelse af de angivelige trusler. 

”En myndighed kan i udgangspunktet ikke hemmeligholde et navn på en anmelder eller andre der giver oplysninger til en sag. Det er vigtigt at den borger der er part i sagen, kan få oplyst hvor myndigheden har sine oplysninger fra. Hvis myndigheden kender navnet på en anmelder eller andre der mundtligt giver oplysninger til en sag skal myndigheden derfor notere navnet i sagen”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Han understreger at myndigheden kan holde oplysningen om navnet tilbage hvis der er afgørende hensyn som taler imod at udlevere navnet. ”Det betyder at hvis der er en konkret begrundet risiko for trusler, chikane eller lignende, kan myndigheden efter omstændighederne nægte borgeren aktindsigt i anmelderens navn”, slutter Hans Gammeltoft Hansen.  

Ombudsmandens udtalelse kan læses her

Yderligere oplysninger kan fås hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, telefon 33 13 25 12, mobil 40 43 45 43, eller kontorchef Morten Engberg, telefon
33 13 25 12. 

 

Fakta 

Offentlighedslovens § 6, stk. 1, (lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen): 

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.” 

§ 4 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter 

§ 4. I sager om iværksættelse af tvangsindgreb skal en myndighed som mundtligt modtager oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder af betydning for beslutningen om iværksættelse af tvangsindgreb, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.” 

Forvaltningslovens § 15 (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007) har følgende ordlyd: 

§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, eller

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.”  

 

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.