Ombudsmanden: Region Hovedstaden krænkede læges ytringsfrihed

29. september 2015

Region Hovedstaden gik for langt under en telefonsamtale, hvor en læge på Nordsjællands Hospital blev indkaldt til en tjenstlig samtale. Anledningen var lægens hjemmeside med kritik af den såkaldte 1813-akuttelefon. En lydoptagelse af telefonsamtalen viser efter ombudsmandens opfattelse, at lægen med rette kunne opfatte samtalen som et forsøg på at få ham til at stoppe kritikken. 

”Offentligt ansatte har som klar hovedregel ret til at ytre sig offentligt i f.eks. debatindlæg, også om deres eget fagområde. Hvis ledelsen i den situation har behov for at henvende sig til den ansatte, skal den sikre, at henvendelsen ikke kan opfattes som et forsøg på at få den pågældende eller andre ansatte til ikke at ytre sig. Det sikrede Region Hovedstaden sig ikke – tværtimod”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.   

Regionen har anført, at personalechefen indkaldte lægen for at få ham til at ændre domænenavnet på sin hjemmeside – www.18-13.dk – da det let kunne forveksles med den officielle hjemmeside www.1813.dk. Telefonsamtalen viser imidlertid, at personalechefen ikke talte om navnet på hjemmesiden, men om indholdet. Lægen fik bl.a. at vide, at han havde udvist ”illoyalitet over for de politiske beslutninger”, og at regionen påtænkte at give ham en advarsel. Regionen havde også i en pressemeddelelse kaldt lægens hjemmeside for en ”skræmmekampagne”. 

Efter at have gennemgået sagen og hørt myndighederne kritiserer ombudsmanden nu regionen og betegner fremgangsmåden som ”meget kritisabel”.
  

Læs ombudsmandens udtalelse her

Ombudsmanden har i flere sager udtalt sig om offentligt ansattes ytringsfrihed. Tidligere sager er bl.a. omtalt i nyheder her på siden af 24. juli 2006 og 18. september 2012

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52 

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12
 

Hvordan undgår myndigheder at krænke ansattes ytringsfrihed?  

Ytringsfrihed. Offentligt ansatte kan deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter, også om emner vedrørende eget arbejdsområde. 

Der gælder få begrænsninger i de offentligt ansattes ytringsfrihed. F.eks. må offentligt ansatte – som andre borgere – ikke fremsætte ærekrænkende udtalelser. De må heller ikke ytre sig om oplysninger, der efter lovgivningen er tavshedsbelagte. Desuden må de ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremkomme med åbenbart urigtige oplysninger om forhold inden for eget arbejdsområde. 

Henvendelser til den ansatte. En myndighed bør ikke henvende sig til en ansat, der har fremsat offentlige udtalelser, som er kritiske overfor myndigheden, medmindre det kan påvises, at myndigheden ved henvendelsen varetager et sagligt formål. 

Det kan f.eks. være sagligt at bede den ansatte uddybe sine synspunkter, så myndigheden kan undersøge, om den skal ændre de dispositioner, som den ansatte har udtalt sig om. Det kan også være sagligt, hvis myndigheden har en formodning om, at den ansatte har ytret sig på en måde, der overskrider grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og myndigheden har brug for oplysninger for at vurdere, om der er grundlag for en sanktion over for den ansatte. 

Myndigheden må på forhånd gøre sig klart, hvad den ønsker at opnå med henvendelsen. Myndigheden skal også sikre, at henvendelsen foregår på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at få den ansatte til at afholde sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat.