19. marts 2019 | Nyhed

En journalist bad om aktindsigt i brevveksling mellem Kulturministeriet og kongehuset vedrørende kronprinsens deltagelse i et møde i Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om Ruslands ret til at deltage i OL i Rio i 2016. IOC er en privat organisation, og kronprinsen deltog i sin personlige egenskab.

Ombudsmanden konkluderer, at Kulturministeriet – efter en konkret vurdering – kunne give journalisten afslag på aktindsigt i hovedparten af brevvekslingen. 

”Kulturministeriet har peget på bestemte grunde til, at hovedparten af brevvekslingen kan tilbageholdes, og det har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte. Men det er vigtigt at understrege, at der som udgangspunkt er aktindsigt i brevveksling mellem regeringen og kongehuset, når medlemmer af kongehuset ikke handler som led i statsstyret, men i deres personlige egenskab”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden peger særligt på, at offentlighedsloven efter hans opfattelse ikke giver mulighed for at beskytte kongehuset mod offentlig debat om, hvorvidt et medlem af kongehuset i sin personlige egenskab har handlet politisk neutralt og dermed inden for de grænser, der er fastlagt i grundloven.

Sagens forløb

En journalist bad i september 2016 Kulturministeriet om aktindsigt i brevveksling mellem ministeriet og kongehuset. Brevvekslingen vedrørte kronprinsens deltagelse i et IOC-møde om, hvorvidt Rusland skulle fratages retten til at deltage i OL i 2016 på grund af doping.

Kulturministeriet gav journalisten afslag på aktindsigt. Over for ombudsmanden henviste ministeriet bl.a. til, at der var tale om interne dokumenter (offentlighedslovens § 23).

I en udtalelse af 24. april 2018 tilkendegav ombudsmanden, at kronprinsen ikke handler som led i statsstyret, når han optræder som medlem af IOC. Han handler derimod i sin personlige egenskab, dvs. som privatperson. Det betyder, at regeringen (ministerierne) og kongehuset må anses for forskellige myndigheder i relation til offentlighedsloven. Ombudsmanden fandt derfor ikke, at dokumenterne var interne, og brevvekslingen var således undergivet aktindsigt, medmindre den kunne undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven.

Den 7. maj 2018 gav Kulturministeriet journalisten aktindsigt i nogle oplysninger i sagen. Ministeriet tilbageholdt dog fortsat en række oplysninger og henviste til offentlighedslovens § 32, stk. 1, om udenrigspolitiske interesser mv. og til den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ombudsmanden udtaler, at han ”i det væsentlige” ikke har grundlag for at kritisere Kulturministeriets vurdering i sagen. Ombudsmanden foretager derfor ikke mere i sagen.

Se ombudsmandens udtalelse her

Se ombudsmandens tidligere udtalelse af 24. april 2018 i sagen (FOB 2018-13)

Se ombudsmandens tidligere nyheder i sagen af 7. maj 2018 og 22. maj 2018.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52

Souschef Kristine Hedegaard, tlf. 33 13 25 12.

FAKTA

I offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) er der fastsat bl.a. følgende:

  • 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

(…)

  • 32. Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign.

(…)

  • 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

  • 5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.