Kritik af afslag på efterløn til gymnasielærer

14. oktober 2013 | Nyhed

Efter mere end 30 år som gymnasielærer fik en mand afslag på efterløn, fordi myndighederne ikke mente, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Manden havde i de seneste 2 år arbejdet på nedsat tid og modtaget halv invalidepension fra sin pensionskasse på grund af udbrændthed inden for sit fag. 

Folketingets Ombudsmand har gennemgået sagen og peger i sin udtalelse på flere problemer i gymnasielærerens sag. 

”En myndighed har grundlæggende pligt til at undersøge en sag tilstrækkeligt, før den træffer en afgørelse. Denne sag viser, at det kan få store konsekvenser, hvis det ikke sker. At sagen drejer sig om mandens forsørgelsesgrundlag, skærper efter min opfattelse pligten til at oplyse sagen,” siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der er tilfreds med, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg nu har genoptaget sagen. 
 

Man skal ikke stilles dårligere, fordi man er i arbejde 

Ca. 2 år før sin 60-årsdag gik gymnasielæreren ned i tid, fordi han var udbrændt. Af samme grund fik han tilkendt halv invalidepension fra sin pen­sionskasse. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gav manden afslag på efterløn, fordi beskæftigelsesudvalget mente, at mandens helbredsmæssige problemer forhindrede ham i at stå til rådighed for fuldtidsarbejde, hvilket er et krav for fuldtidsforsikrede a-kassemedlemmer. Beskæftigelsesudvalget lagde især vægt på oplysningerne i den speciallægeerklæring, som dannede grundlag for pensionskassens vurdering af mandens erhvervsevne som gymnasielærer. 

Imidlertid havde udvalget et år tidligere hjemvist sagen til det daværende Arbejdsdirektorat med den begrundelse, at speciallægeerklæringen ikke dokumenterede, at manden ikke stod til rådighed for andet arbejde (på fuld tid) end gymnasielærerarbejde. 

”Det havde været nærliggende, at myndighederne havde indhentet en ny lægeerklæring,” konstaterer Jørgen Steen Sørensen, der i sin udtalelse også peger på flere andre måder, hvorpå myndighederne kunne have fundet ud af, om manden reelt levede op til rådighedskravet. 

”Det påhviler generelt myndighederne at sikre, at personer, der fortsat er i arbejde, når de ønsker at overgå til efterløn, ikke bliver dårligere stillet end dem, der er i aktiveringssystemet. Det er nok på det generelle plan sagens centrale pointe. For mennesker, der ikke er i arbejde, kan oplysninger om bl.a. jobsøgningsaktiviteter jo belyse rådighedsspørgsmålet. Det kan de i sagens natur ikke for dem, der er i arbejde. Her må sagen oplyses på anden måde,” slutter ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der har bedt om at få besked om resultatet af beskæftigelsesudvalgets fornyede behandling af sagen. 

Læs hele udtalelsen her

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52

Kontorchef Karsten Loiborg eller fuldmægtig Janne Vadmand, tlf. 33 13 25 12