26. november 2018 | Nyhed

Enlige forældre må i stigende grad vente på at få udbetalt bidrag til forsørgelse af deres børn. 

Det samlede beløb, som ikke kan udbetales til enlige forældre, før den anden forælder har betalt, er således steget i 2017 og 1. halvår af 2018. I sommeren 2018 nåede det manglende beløb op på 238 mio. kr. Hertil kommer et ukendt beløb til bl.a. børn, der opholder sig i udlandet. 

Dette står i modsætning til de forventninger, som det tidligere SKAT i 2016 meddelte ombudsmanden. 

”Når skyldige børnebidrag ikke inddrives, kan det have mærkbare konsekvenser for de berørte familier og børn. Det er derfor meget utilfredsstillende – og bekymrende for de berørte børn – at det beløb, som enlige forældre må vente på, fortsat stiger”, udtaler Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Problemer skyldes bl.a. EFI og færre medarbejdere
Ombudsmanden afsluttede i sommeren 2018 en undersøgelse af inddrivelsen af børnebidrag, som enlige forældre ikke kan få udlagt forskudsvis af det offentlige. Undersøgelsen viste, at de skyldige børnebidrag på området var steget gennem en længere periode. Ombudsmanden bad derfor Gældsstyrelsen om oplysninger om status pr. 30. juni 2018. 

Det er Gældsstyrelsens oplysninger om status pr. 30. juni 2018, der viser, at det beløb, der skyldes i børnebidrag, som ikke udlægges forskudsvis, er steget i 2017 og 1. halvår 2018. 

Gældsstyrelsen har oplyst, at stigningen i restancerne bl.a. skyldes standsningen af det automatiserede inddrivelsessystem (EFI), manglende betalingsevne hos skyldnerne og nedgang i antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med inddrivelse af de pågældende børnebidrag. Gældsstyrelsen har forklaret, at nedgangen i antallet af medarbejdere skyldes omorganisering af Skatteforvaltningen og den deraf følgende geografiske placering af opgaven. 

Den fortsatte stigning i det skyldige beløb betyder, at ombudsmanden nu har bedt om oplysninger om status pr. 31. december 2018. Hvis det ikke ser bedre ud ved årets udgang, har ombudsmanden samtidig bedt Skatteministeriet og Gældsstyrelsen om at overveje, hvilke initiativer der skal tages for at forbedre inddrivelsen på området.
 

Ombudsmandens brev til Gældsstyrelsen kan læses her.
 

For yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf.nr. 20 33 97 52. 

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf.nr. 33 13 25 12.

Ombudsmandens nyhed og afsluttende brev af 5. juli 2018 om den tidligere undersøgelse kan læses her.

FAKTA

1. Reglerne om børnebidrag og inddrivelse heraf fremgår bl.a. af lov om børns forsørgelse (lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015). 

Når et barn ikke bor sammen med begge sine forældre, kan den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, søge Statsforvaltningen om at få fastsat et bidrag til barnets forsørgelse fra den anden forælder. Bidraget fastsættes som udgangspunkt til et normalbidrag, der – afhængig af bidragsyderens indkomstforhold – kan forhøjes. 

2. Hvis bidragsyderen ikke betaler bidraget, kan bidragsmodtageren henvende sig til Udbetaling Danmark, der udbetaler normalbidraget (dvs. at Udbetaling Danmark udlægger normalbidraget forskudsvis). Udbetaling Danmark kan herefter kræve bidraget betalt af bidragsyderen. 

Det er imidlertid kun normalbidrag til børn, der bor i Danmark, som Udbetaling Danmark kan udlægge forskudsvis.

3. Hvis bidragsyderen skal betale forhøjet børnebidrag, børnebidrag fastsat af Statsforvaltningen til et barn, der bor i udlandet, eller børnebidrag, der ikke er fastsat af Statsforvaltningen, (f.eks. børnebidrag fastsat efter lovgivningen i et andet land), kan bidragsmodtageren bede SKAT om at inddrive børnebidraget efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer). 

Disse bidrag kan først udbetales til bidragsmodtageren af det offentlige, når SKAT har inddrevet pengene hos bidragsyderen.

4. Det er Gældsstyrelsens inddrivelse af de bidrag, der er nævnt under pkt. 3 ovenfor, som ombudsmandens undersøgelse handler om. 

5. Gældsstyrelsens opgørelser viser, at den samlede restance fra 1. januar 2017 til den 30. juni 2018 steg med ca. 32 mio. kr. til i alt ca. 238 mio. kr. 

Hertil kommer de bidrag, der ikke er udlagt forskudsvist, fordi barnet er bosat i udlandet eller fordi bidraget hviler på et udenlandsk retsgrundlag. Gældstyrelsen har ikke kunnet opgøre restancen for disse bidrag. Gældsstyrelsen har dog oplyst, at den samlede restance for udenlandske bidrag – der både dækker over bidrag, der er udlagt forskudsvis, og bidrag, der ikke er udlagt forskudsvis – i  samme periode er steget med ca. 4 mio. kr. til i alt ca. 156 mio. kr. pr. 30. juni 2018.