Høring om Folketingets Ombudsmand har fokus på aktuelle temaer

9. november 2016 | Nyhed

Onsdag den 23. november 2016 kl. 10-12 afholder Folketingets Retsudvalg den årlige høring om ombudsmandens arbejde. Høringen kan overværes på Christiansborg eller ses via Folketingets egen tv-kanal. 

I år behandler høringen fire aktuelle problemstillinger: 

-   Offentlighedsloven – hvor dybt har ministerbetjeningsreglen skåret?

-   Offentligt ansattes ytringsfrihed – er der en loyalitetspligt?

-   Børns rettigheder – hvor er de aktuelle problemer?

-   Udlændingeområdet – har ombudsmanden en særlig opgave? 

Høringen er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor både medlemmer af Retsudvalget og fremmødte kan stille spørgsmål direkte til ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og hans medarbejdere. 

Tilmelding til høringen er nødvendig, og kontaktinformation findes på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk, under Udvalg og delegationer/Retsudvalget/Nyheder fra Retsudvalget.
 

PROGRAM FOR RETSUDVALGETS HØRING DEN 23. NOVEMBER 2016: 

kl. 10.00:             Velkomst 
                            v/formand for Retsudvalget Peter Skaarup (DF) 

kl. 10.05-10.10:   Kort indledning og overblik
                            v/Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen 

kl. 10.10-10.20:   Offentlighedsloven – hvor dybt har ministerbetjeningsreglen skåret?
                            v/kontorchef Lisbeth Adserballe 

kl. 10.20-10.35:   Spørgsmål og debat 

kl. 10.35-10.45:   Offentligt ansattes ytringsfrihed – er der en loyalitetspligt?
                            v/direktør Jonas Bering Liisberg 

kl. 10.45-11.00:   Spørgsmål og debat 

kl. 11.00-11.10:   Børns rettigheder – hvor er de aktuelle problemer?
                            v/områdechef Susanne Veiga 

kl. 11.10-11.25:   Spørgsmål og debat 

kl. 11.25-11.35:   Udlændingeområdet – har ombudsmanden en særlig opgave?
                            v/Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen 

kl. 11.35-11.50:   Spørgsmål og debat 

kl. 11.50-11.55:   Afrunding
                            v/Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen 

kl. 11.55:             Afslutning
                            v/formand for Retsudvalget Peter Skaarup (DF)