7. november 2018 | Nyhed

Før en kommune kan hjemgive et anbragt barn til dets forældre, skal kommunens sagsbehandling leve op til en række krav. Formålet er at sikre barnets tarv bedst muligt. 

I forlængelse af en ”Handlingsplan for økonomisk stabilisering af Familieområdet 2.0” i Randers Kommune har ombudsmanden gennemgået 4 tilfældigt udvalgte hjemgivelsessager i kommunen. Gennemgangen viser, at der i alle sagerne er begået alvorlige fejl over for børnene. 

De 4 børn blev alle hjemgivet til forældrene i første halvår af 2017. Ombudsmanden konkluderer på baggrund af sagens oplysninger, at der hverken blev holdt børnesamtaler eller revideret handleplaner, før børnene blev hjemgivet. 

De 3 børn, der var fyldt 12 år, havde ret til at klage over kommunens afgørelse. Men børnene fik ikke en egentlig afgørelse om, at de skulle flytte hjem, og derfor fik de hverken en begrundelse eller vejledning om, at de kunne klage. 

”At flytte et anbragt barn hjem til dets forældre har stor betydning for barnets fremtidige liv. Derfor er der i lovgivningen en række krav til sagsbehandlingen for at sikre, at det er det rigtige for barnet, og at barnet får den bedst mulige start på sit nye liv. Jeg finder det alvorligt, at Randers Kommune ikke har levet op til en række af disse krav,” siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han bemærker, at han ikke kan vurdere, om det var korrekt at hjemgive de 4 børn. Han har alene set på, om kravene til sagsbehandlingen blev overholdt.    

”Generel bekymring”

Da alle 4 − tilfældigt udvalgte − sager viser alvorlige fejl, udtrykker ombudsmanden generel bekymring i forhold til Randers Kommunes behandling af sager om hjemgivelse. Derfor har han nu bedt kommunen om at underrette ham om, hvordan den fremover vil sikre, at sager om hjemgivelse af anbragte børn bliver behandlet i overensstemmelse med lovgivningen. 

Han har samtidig orienteret kommunalbestyrelsen i Randers Kommune. 

Endvidere har ombudsmanden underrettet Ankestyrelsen og KL. Det skyldes, at sagens problemstillinger kan være generelt relevante i kommunerne.  

Læs ombudsmandens redegørelse her
 

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52 

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12. 
 

 Andre sager fra ombudsmanden om anbragte børns rettigheder:


HVAD SKAL EN KOMMUNE GØRE FØR EN HJEMGIVELSE?
 

  • Ved udgangen af 2017 var 13.960 børn og unge i Danmark anbragt uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik

  • En anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, når formålet med anbringelsen er nået; når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål; eller når den unge fylder 18 år.

  • Et anbragt barn eller ung kan først hjemgives (flyttes hjem), når kommunen har truffet en afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng­de.

  • Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder fra afgørelsestidspunktet. Formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er bl.a. at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, at sikre mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen og at forberede eventuel støtte i den forbindelse.

 

Forud for en hjemgivelse skal kommunen sørge for: 

  • At revidere barnets handleplan. Formålet er at forhindre, at børn og unge hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb. En revision af handleplanen betyder, at der bliver lagt en plan for barnet/den unge, f.eks. vedrørende skolegang og fritidsaktiviteter. Handleplanen skal så vidt muligt revideres i samarbejde med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren.

  • At holde en børnesamtale. Formålet med samtalen er, at myndigheden får et førstehåndskendskab til barnet/den unge og dennes ønsker. Samtalen skal derfor sikre, at der bliver taget hensyn til barnets/den unges egen holdning.

  • At meddele barnet eller den unge, der er over 12 år (ud over forældremyndighedsindehaveren) en afgørelse. Barnet eller den unge over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan indbringe kommunens afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode for Ankestyrelsen.

  • At meddele afgørelsen til barnet eller den unge, der er over 12 år, skriftligt eller meget hurtigt efter bekræfte afgørelsen skriftligt. Efter ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at afgørelsen skal gives skriftligt til barnet over 12 år. Formålet er bl.a. at give barnet/den unge den bedste mulighed for at forstå afgørelsens konsekvenser og for at vurdere, om han eller hun bør udnytte sin klageret.

  • At give en begrundelse. Kravet om en begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. Begrundelsen kan endvidere hjælpe til at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages.

  • At orientere barnet om muligheden for at klage. En klage har opsættende virkning. Så barnet kan ikke hjemgives, mens klagen behandles.

  • At orientere børn og unge-udvalget, hvis barnet er tvangsfjernet. Kommunens børn og unge-udvalg består af både en dommer og fagpersoner. Udvalget kan ikke gribe ind i enkeltsager om hjemgivelse, men udvalget (eller enkeltmedlemmer) kan reagere - f.eks. ved at underrette Ankestyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse lever op til loven.