20. december 2019 | Nyhed

En borger blev pålagt at indsende oplysninger til SKAT – men uden at blive informeret om, at han var mistænkt og dermed ikke havde pligt til at bidrage til oplysning af sagen. Ombudsmanden konkluderer derfor i en netop afsluttet undersøgelse, at SKAT brød det såkaldte forbud mod selvinkriminering.

”Forbuddet mod selvinkriminering er et grundlæggende princip i en retsstat, og man skal som borger kunne have tillid til, at myndighederne overholder dette”, siger ombudsmand Niels Fenger. ”I den konkrete sag, jeg nu har undersøgt, mener jeg, at SKAT på et tidligere tidspunkt skulle have vejledt borgeren om, at han ikke havde pligt til at bidrage til sagens oplysning.”

Generel undersøgelse af Panama Papers

Ombudsmanden afsluttede sidste år en generel undersøgelse af SKATs overholdelse af reglerne om selvinkriminering i forbindelse med 176 såkaldte materialeindkaldelser, som SKAT udsendte på baggrund af Panama Papers.

Undersøgelsen gav generelt ikke ombudsmanden grund til at antage, at SKAT havde en konkret mistanke mod de borgere, som blev pålagt at give oplysninger. Vurderingen byggede på SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i sagerne.

I forbindelse med den generelle sag besluttede ombudsmanden at se nærmere på SKATs indhentelse af oplysninger i en konkret sag.

I den konkrete sag pålagde SKAT ad flere omgange borgeren at indsende materiale – først på baggrund af oplysninger modtaget i kraft af et rentebeskatningsdirektiv og senere også på baggrund af Panama Papers. Ud fra en samlet vurdering konkluderer ombudsmanden, at SKAT i denne sag på et tidligere tidspunkt end lagt til grund af skattemyndighederne havde grundlag for en konkret mistanke om, at borgeren havde begået en strafbar lovovertrædelse. Ombudsmanden finder det derfor beklageligt, at SKATs indhentelse af oplysninger i den konkrete sag ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens § 10.

Det kan ikke udledes af ombudsmandens konklusioner i den undersøgte konkrete sag, at der også er begået fejl i de andre sager, som er indledt på baggrund af materialet i Panama Papers.

Det fremgår dog af ombudsmandens redegørelse i sagen, at han går ud fra, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) – i lyset af ombudsmandens bemærkninger – vil vurdere, om der er grundlag for nærmere at gennemgå en eller flere af de øvrige Panama Papers-sager.

 

For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12

 

Ombudsmandens redegørelse om sagen

Ombudsmandens nyhed af 22. oktober 2018 om den generelle Panama Papers-sag

 

PANAMA PAPERS

  • I september 2016 fik SKAT tilladelse til at købe lækkede oplysninger om danskere, som optrådte i de såkaldte Panama Papers. I alt modtog SKAT navne på 494 fysiske og juridiske personer med tilknytning til offshore-selskaber. 
  • Den 8. maj 2017 havde SKAT udsendt 176 breve til borgere, som ifølge oplysninger fra Panama Papers havde tilknytning til offshore-selskaber. I brevene skrev SKAT, at borgerne havde pligt til at sende bestemte oplysninger, som bl.a. skulle bruges til at vurdere, om selskaberne var omfattet af dansk skattepligt, og om selskabernes økonomiske transaktioner medførte personlig beskatning hos borgerne.
  • Den 3. april 2019 oplyste Skattestyrelsen i en pressemeddelelse, at styrelsen indtil videre havde afgjort 155 sager med samlede reguleringer af den skattepligtige indkomst på 740 mio. kr. En række sager var på det tidspunkt stadig under behandling.
  • Det fremgår af pressemeddelelsen, at nogle af sagerne drejer sig om personer, der har skjult skattepligtige beløb i skattely. I andre tilfælde er der tale om selskaber, der har unddraget sig at betale selskabsskat i Danmark. I disse sager har Skattestyrelsen taget skridt til at sagsøge ledelsesmedlemmer med henblik på erstatning for den skat, der ikke er betalt. Der er indtil videre anlagt i alt 34 erstatningssager.

RETTEN TIL IKKE AT INKRIMINERE SIG SELV

  • Hvis der er konkret mistanke om, at en borger har begået noget strafbart, gælder lovbestemmelser om, at borgeren har pligt til at give en myndighed oplysninger, som udgangspunkt ikke i forhold til den mistænkte borger.
  • Det følger af § 10 i retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter).