Her kan du møde ombudsmanden på Folkemødet

14. juni 2017 | Nyhed

Folketingets Ombudsmand er igen i år til stede på Folkemødet på Bornholm den 15.-18. juni.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og direktør Jonas Bering Liisberg deltager i følgende arrangementer: 

Hvad har jeg ret til som ung? Workshop om unges rettigheder
Elever i 7. og 8. klasse spørger et panel om deres rettigheder efter FN’s Børnekonvention. I panelet sidder bl.a. ombudsmandens direktør Jonas Bering Liisberg.

Tid: Fredag 16. juni, kl. 11:00 – 11:50
Sted: Institut for Menneskerettigheder – Kæmpestranden
Arrangør: Børnesagens Fællesråd

Sådan bør en ny offentlighedslov se ud
Ombudsmanden gør rede for sin evaluering af den eksisterende lovgivnings mest omstridte paragraf, bestemmelsen om ministerbetjening. Dernæst debat mellem de øvrige paneldeltagere.

Tid: Fredag 16. juni, kl. 12:00 – 12:30
Sted: Informations Græsplet – Ved Allinge Røge / Bibliotek
Arrangør: Dagbladet Information 

Magtens kontrollanter
Hans Engell har "magtens kontrollanter" - ombudsmanden og statsrevisorerne - i debat.

Kom og hør om aktuelle sager om f.eks. adskillelse af asylpar, SKAT og DONG fra ”magtens kontrolrum”. Og hør hvordan magtens kontrollanter vurderer, at det står til i den offentlige sektor.

Tid: Fredag 16. juni, kl. 15:00 - 17:00 
Sted: Strandvejens Eventtelt
Arrangør: Folketinget, Statsrevisorerne

 

Læs mere på Folkemødets program.