Når et barn skal flyttes fra ét anbringelsessted til et andet, skal det ske frivilligt. En kommune har nemlig efter de gældende regler ikke lov til at bruge fysisk magt i den situation. Det konkluderer ombudsmanden efter at have undersøgt en konkret sag.
En 11-årig pige nægtede at forlade sin plejefamilie, selv om Næstved Kommune havde besluttet, at hun skulle flyttes til et opholdssted. Pigen kæmpede imod, og flere voksne medarbejdere løftede hende ud i en bil. Sagen udløser nu kritik af kommunen.
”Jeg har forståelse for, at det manglende lovgrundlag har efterladt kommunen i en svær situation. Men når der ikke er hjemmel til at bruge magt, kan man ikke gøre det. Der er tale om et voldsomt indgreb over for et barn”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden beder nu Social- og Indenrigsministeriet overveje, om der bør laves regler for, hvordan myndigheder kan flytte et barn til et nyt anbringelsessted imod dets vilje.
Yderligere oplysninger:
Direktør Jonas Bering Liisberg, tlf. 50 77 50 99
Chefkonsulent Bente Mundt, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
- Efter servicelovens § 64, stk. 2 og 3, har en kommune mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens bolig for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om bl.a. tvangsanbringelse. Politiet yder i den forbindelse bistand til kommunen.
- Der er derimod ikke hjemmel til med magt at flytte et barn fra ét anbringelsessted til et andet.