Transportministeriet burde have brugt miljøoplysningsloven og ikke den nye offentlighedslov, da ministeriet behandlede en journalists anmodning om aktindsigt i dokumenter om flytning af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet. Det er ombudsmandens konklusion i en ny udtalelse.
Udtalelsen har væsentlige konsekvenser, fordi betingelserne for at få aktindsigt er lempeligere i miljøoplysningsloven end i offentlighedsloven. Transportministeriet kan således f.eks. ikke bruge den såkaldte ministerbetjeningsregel, når der er tale om miljøoplysninger. Ombudsmanden har nu bedt ministeriet om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse på grundlag af miljøoplysningsloven.
”Sagen viser, at anvendelsesområdet for miljøoplysningsloven er meget bredt. Det er vigtigt at være opmærksom på for både myndigheder og journalister, bl.a. fordi ministerbetjeningsreglen ikke kan bruges, når der er tale om miljøoplysninger”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Vægt på EU-praksis
Ombudsmandens udtalelse viser også, at miljøoplysningsbegrebet ikke er entydigt, og at sagen har givet anledning til en vis tvivl.
”Jeg er nået frem til, at mest taler for, at oplysningerne om flytningen af Kystdirektoratet er miljøoplysninger. Jeg har især lagt vægt på, at EU-domstolens praksis viser, at begrebet ’miljøoplysninger’ skal forstås meget bredt, og at Kystdirektoratet varetager opgaver, som er centrale for miljøområdet”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han peger desuden på, at flytning af en myndighed til et nyt ministerområde i praksis ofte kan smitte af på de opgaver, som myndigheden varetager, f.eks. på grund af ændret prioritering og politisk fokus.
Se ombudsmandens endelige redegørelse her.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Kontorchef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Miljøoplysninger er defineret i miljøoplysningslovens § 3. I forhold til ressortomlægningen af Kystdirektoratet er den relevante bestemmelse § 3, nr. 3, som fastsætter, at foranstaltninger, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer, eller har til formål at beskytte disse, er miljøoplysninger:
”§ 3. Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger i skriftlig form, i billed- eller lydform eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden form, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt, og som vedrører
1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer,
2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1,
3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer,
…”
Miljøoplysningslovens §§ 2 og 6 angiver følgende om behandlingen af anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger:
”§ 2. Enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3.
…”
”§ 6. …
Stk. 2. Henvisninger i denne lov til bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen skal forstås som henvisning til de pågældende bestemmelser i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer. …”
Anmodninger om indsigt i miljøoplysninger skal således (med de undtagelser, der følger af miljøoplysningsloven selv) behandles efter den tidligere offentlighedslov – og ikke den nye, der trådte i kraft den 1. januar 2014.