At blive placeret i en sikringscelle og fikseret til en seng er noget af det mest indgribende, man som borger kan blive udsat for af staten. Derfor skal der være orden i alle procedurer, har ombudsmanden understreget i flere sammenhænge. Nu har kriminalforsorgen taget en række initiativer for at sikre, at reglerne om sikringscelleanbringelse bliver overholdt.

Kriminalforsorgen har udarbejdet nye instrukser for anbringelse i sikringscelle. Sikringscelleanbringelser får bl.a. øget fokus fra fængselsledelsen, anbringelserne bliver gennemgået ved personalemøder, og kriminalforsorgens jurister gennemgår alle anbringelser. Samtidig er der igangsat undervisning lokalt i at skrive rapporter, så alle relevante forhold bliver dokumenteret.

”Det er meget indgribende at tvangsfiksere. Derfor er det vigtigt, at der er styr på procedurerne, så man så godt som overhovedet muligt sikrer, at tvangsfiksering bruges korrekt”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han anser kriminalforsorgens tiltag for vigtige skridt i retning af at styrke de indsattes retssikkerhed på området. 

Mangelfuld dokumentation
Ombudsmanden undersøgte i 2015 brugen af sikringsceller i syv fængsler og arresthuse. I ét tilfælde varede en sikringscelleanbringelse mere end fire døgn, men fængslet havde ikke noteret den indsattes adfærd under fikseringen. Direktoratet for Kriminalforsorgen burde derfor ikke have accepteret fængslets indberetning om sagen.

Som resultat af undersøgelserne fremsatte ombudsmanden en række generelle anbefalinger, der er blevet drøftet med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ombudsmanden har på sine besøg i 2016 fulgt op på anbefalingerne.

Under et tilsynsbesøg i Vridsløselille Fængsel (institution for frihedsberøvede udlændinge) i juni 2016 viste der sig at være problemer med fire sikringscellerapporter. Det var bl.a. ikke begrundet, hvorfor det havde været nødvendigt at bruge håndremme og fodremme. Der var heller ikke dokumentation for den tidsmæssige udstrækning af anbringelserne. Vridsløselille Fængsel har nu redegjort for, hvilke tiltag der lokalt er iværksat for at undgå gentagelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 21. december 2016 til ombudsmanden om tiltag for at sikre overholdelse af procedurer i forbindelse med sikringscelleanbringelser

Ombudsmandens redegørelse vedrørende sikringscelleanbringelser i Vridsløselille Fængsel af 23. marts 2017

Ombudsmandens udtalelse i sagen om sikringscelleanbringelsen på mere end fire døgn

Læs temarapporten om sikringscelleanbringelser

 

For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, telefon 20 33 97 52

Områdechef Morten Engberg, telefon 33 13 25 12

 

FAKTA

Brug af sikringsceller

Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslår, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Ombudsmanden anbefaler, at fængsler og arresthuse sikrer:

  • at betingelserne for anbringelse i sikringscelle og eventuel tvangsfiksering er opfyldt, og at dette er dokumenteret
  • at alle sikringscellerapporter indeholder dokumentation for, at der løbende er foretaget en vurdering af behovet for fortsat anbringelse i sikringscelle og eventuel fiksering af den anbragte 
  • at der straks bliver tilkaldt en læge til at tilse den indsatte ved alle tilfælde af tvangsfiksering
  • at der afholdes systematiserede eftersamtaler, efter at indsatte har været anbragt i en sikringscelle.

Ombudsmandens tilsynsbesøg

  • Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg bl.a. på steder, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed. Tilsynsbesøgene sker dels som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed efter § 18 i ombudsmandsloven, dels i henhold til den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
  • Ombudsmandens arbejde efter protokollen udføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder bidrager i samarbejdet med særlig lægelig og menneskeretlig ekspertise.
  • Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY et eller flere temaer for årets tilsynsbesøg.

Se mere om ombudsmandens arbejde med temaer her

Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg her