Ombudsmanden: Vi bør lære af Eritrea-sagen

15. september 2015

En gennemgang af mere end 7.000 sider i Eritrea-sagen har ikke afsløret væsentlige retsbrud. Men ombudsmanden mener alligevel, at det er vigtigt, at myndighederne lærer af forløbet.

”Myndigheder skal ikke bare følge reglerne – de skal også gøre det på en måde, som understøtter borgernes tillid til systemet. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har levet op til dette grundlæggende princip i Eritrea-sagen”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han har nu bedt myndighederne om at forholde sig til hans udlægning af sagen. Først når myndighederne har haft lejlighed til at udtale sig, kan han afslutte sagen.

Ombudsmanden giver i sin redegørelse udtryk for, at myndighederne selv bærer et ansvar for, at der opstod mistanke om retsbrud.

”Jeg har ikke grundlag for at antage, at der rent faktisk er sket væsentlige retsbrud. Men jeg peger på nogle forhold, som synes at have bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen, og dermed påvirket tilliden til dem. De har for mig at se udsat sig selv for mistanke om urent trav”, siger Jørgen Steen Sørensen.


Flere grunde til mistillid
I sommeren 2014 steg antallet af asylansøgere fra Eritrea markant. På den baggrund undersøgte Udlændingestyrelsen forholdene i Eritrea og konkluderede, at ansøgerne som udgangspunkt ikke skulle have asyl. På en række punkter udløste Udlændingestyrelsens og Justitsministeriets håndtering af sagen kritik, og ombudsmanden besluttede at gennemgå sagens akter.

Ombudsmanden peger i sin redegørelse på tre grunde til, at der kunne opstå mistillid til myndighederne: 

  • Myndighedernes fremgangsmåde og kom­munikation var klart egnet til at efterlade det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der besluttede iværksættelsen af en fact finding-mission til Eritrea, og at dette havde karakter af usaglig politisk indblanding i asylsagsbehandlingen.

  • Udlæn­dingestyrelsen meldte først ud, at personer fra Eritrea som udgangs­punkt ikke skulle have asyl, men 14 dage senere kom styrelsen med den stik modsatte udmelding. Det er efter ombudsmandens opfattelse uklart, hvad begrundelsen for denne kursændring var.

  • Justitsministeriet har flere gange understreget betydningen af det såkaldte armslængdeprincip. Men Justitsministeriet har ikke selv givet indtryk af at efterleve princippet konsekvent – der synes nærmere at have været tale om en betydelig uensartethed. Også dette har efter ombudsmandens vurdering bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen, og dermed påvirket tilliden til dem.

Ombudsmanden har bedt myndighederne om bemærkninger til redegørelsen inden 6 uger.

 

Ombudsmandens redegørelse om sagen kan læses her.

 

 Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, telefon 20 33 97 52

 

FAKTA

Forløbet

I august 2014 kom det frem, at Udlændinge­styrelsen ville tage på fact finding-mission til bl.a. Eritrea for at under­søge, om der stadig var grundlag for at give asyl til personer, der oplyste at være fra Eritrea. Baggrunden var et stærkt stigende antal asylansøgere fra Eritrea til Danmark.

I november 2014 offentliggjorde Udlændingestyrelsen en rapport om forholde­ne i Eritrea. I lyset af rapporten vur­derede Udlændingestyrelsen, at forhol­dene i Eritrea vedrørende national­tjene­ste og illegal udrejse ikke længere i sig selv ud­gjorde forfølgelse eller gav asylansø­ge­re fra Eritrea krav på beskyttelse. 

I medierne blev der rejst alvorlig tvivl om de involverede myndigheders hånd­tering af sagen, bl.a. med spørgsmål om usaglig politisk indblanding i asyl­sagsbehandlingen. En navngiven kilde trak sig fra rapporten, og to medar­bejdere i Udlændingestyrelsen kritiserede den offentligt. Udlændingestyrelsen ændrede herefter igen det asylretlige udgangspunkt, så asylansøgere fra Eritrea fortsat som udgangspunkt skulle have asyl.

I to redegørelser fra december 2014 forklarede Udlændingestyrelsen sagen over for Justits­mini­steriet. Det kom også frem, at Udlændingestyrelsen havde givet de to nævnte medarbejdere en an­sættelsesretlig advarsel, og at disse advarsler var påklaget til Justitsministeriet.

Ombudsmandens rolle i Eritrea-sagen

  • Ombudsmanden fulgte fra begyndelsen af december 2014 med i Eritrea-sagen, bl.a. ved at bede Justitsministeriet om orientering om Udlæn­dingestyrelsens redegørelser for sagen. Han bad også om orientering om Justitsministeriets afgø­relser i sagerne om de ansættelsesretlige ad­varsler til to medarbejdere i Udlændinge­styrelsen. Disse afgørelser blev truffet i februar 2015.

  • Ombudsmanden bad herefter myndighederne om at sende ham sagens akter. Der er tale om mere end 7.000 sider, som ombudsmands­institu­tionen nu har gen­nemgået.

  • Ombudsmanden foretager efter fast praksis ikke afhøring af enkeltpersoner, og han har derfor ikke kunnet afhøre involverede ministre og embedsmænd. Forhold, som alene ville kunne komme frem gennem afhøringer, har han derfor ikke kunnet tage højde for. 

  • Ombudsmanden har nu på det foreliggende grundlag dannet sig en opfattelse af sagens forskellige spørgsmål, som han beder myndighederne tage stilling til.    

  • Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet overtog ved regeringsskiftet ansvaret for udlændingeområdet fra Justitsministeriet. Derfor har ombudsmanden bedt dette ministerium – og ikke Justitsministeriet – samt Udlændingestyrelsen om bemærkninger til sagen.

  • Ombudsmanden må ikke udtale kritik, afgive henstilling mv., før vedkommende myndighed har haft lejlighed til at udtale sig. Det fremgår af ombudsmandslovens § 20, stk. 1.