I orden at nævn købte hjælp hos advokatfirma

14. august 2013 | Nyhed

Et advokatfirma hjalp i en periode Miljøklagenævnet med at behandle klagesager om husdyrbrug. Advokatfirmaet gennemførte bl.a. høringer og udarbejdede udkast til afgørelser, men firmaet traf ikke på noget tidspunkt afgørelser. Og det er en af de væsentligste årsager til, at Folketingets Ombudsmand nu godkender ordningen, efter at han på eget initiativ har undersøgt den.

I sin udtalelse opridser ombudsmanden en række generelle forudsætninger, som må indgå i vurderingen af, hvordan offentlige myndigheder lovligt kan hyre private firmaer – for eksempel advokatfirmaer – til at hjælpe med sagsbehandling i afgørelsessager.

”Det afgørende er, at den enkelte borgers retsstilling ikke bliver forringet af, at der inddrages private i sagsbehandlingen. Det mener jeg, at Miljøklagenævnet havde sikret sig imod i det konkrete tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som samtidig peger på, at en del af baggrunden for ordningen mellem Miljøklagenævnet og det private advokatfirma netop var at sikre borgerne hurtigere afgørelser.

Aftale skulle fjerne sagspukkel

Miljøklagenævnet (i dag en del af Natur- og Miljøklagenævnet) indgik i 2009 en aftale med kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma. Advokatfirmaet skulle hjælpe nævnet med at behandle 103 gamle klagesager om husdyrbrug. Nævnet havde på det tidspunkt et større antal uafsluttede sager, og der var på finansloven for 2009 ekstraordinært afsat midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden i bl.a. klagesager om husdyrbrug.

Ifølge aftalen bestod advokatfirmaets bistand navnlig i, at firmaet gennemgik sagerne juridisk og afleverede udkast til afgørelse til Miljøklagenævnet. Alle sagerne blev behandlet på grundlag af instrukser fra nævnet, og sagsbehandlingen i sagerne foregik i løbende samarbejde med nævnet, som også endeligt traf og udsendte afgørelserne i sagerne.

”Der kan være gode grunde til, at offentlige myndigheder hyrer bistand fra private virksomheder – også bistand til egentlig sagsbehandling. Men det er helt centralt, at de offentligretlige spilleregler stadig bliver fulgt”, siger Jørgen Steen Sørensen.

Se ombudsmandens udtalelse her.

 

For yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52

 

Krav til aftaler om bistand fra private

Hvis en privat virksomhed skal træffe afgørelser på vegne af offentlige myndigheder, kræver det lovhjemmel. Det gør det til gengæld i almindelighed ikke, hvis en privat kun hjælper med forberedelsen af afgørelsessager. Adgangen til lovligt at overlade sådanne forberedelsesopgaver til private er dog langt fra uden begrænsninger.

I udtalelsen opstiller ombudsmanden i generelle vendinger fire overordnede forudsætninger, som må indgå i vurderingen, hvis myndigheder vil inddrage private i forberedelsen af afgørelsessager:

-Fagkyndig ekspertise. Den private aktør må have den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter.

-Offentligretlige regler skal følges. De sagsskridt mv., som den private aktør foretager, må leve op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav mv., der stilles til den offentlige forvaltning. Den private aktør må derfor i almindelighed følge helt de samme regelsæt som den ansvarlige myndighed, herunder offentligretlige regler og grundsætninger.

-Borgeren må ikke miste rettigheder. Ordningen må være tilrettelagt på en måde, så der er sikkerhed for, at borgeren ikke mister rettigheder. Bl.a. skal det sikres, at der ikke i realiteten overlades afgørelseskompetence til den private aktør, ligesom der må være retningslinjer for, hvilke sagsskridt der foretages af henholdsvis myndigheden og den private aktør.

Ansvaret hos myndigheden. Myndigheden må – både formelt og reelt – stå inde for den afgørelse, der bliver truffet, og for sagsbehandlingen. Det indebærer bl.a., at de oplysninger, som den private aktør har fremskaffet, må forelægges for myndigheden til kvalitetssikring, og at myndigheden selvstændigt vurderer oplysningsgrundlaget, før myndigheden træffer afgørelsen.