Danske studerende skal ikke miste penge på grund af svingende valutakurser

20. september 2012

Opdateret 2. oktober 2012

En dansk studerende, som læste ved et australsk universitet, tabte penge på grund af regler i SU-bekendtgørelsen om brug af valutakurser. Ombudsmanden fastslår i en ny udtalelse, at reglerne ikke har tilstrækkelig hjemmel i loven. Ministeriet er nu ved at finde en løsning for de studerende, der har mistet penge. 

Studerende i udlandet kan få dækket deres ”faktiske” studieafgifter. Det følger af SU-loven. Nogle studerende får imidlertid ikke hele studieafgiften dækket, bl.a. fordi myndighederne beregner afgiftens størrelse på baggrund af vekselkurserne pr. 1. april hvert år. For den studerende i Australien var det kursen den 1. april 2009, der blev lagt til grund. Da kursen for australske dollars på dette tidspunkt var lavere, end da den studerende betalte, fik hun mindre udbetalt, end hun selv afleverede til det australske universitet. Den studerende klagede derfor til ombudsmanden. 

Ifølge SU-loven er det ”den faktiske studieafgift”, der skal dækkes. Da nogle studerende mister penge på grund af de skiftende valutakurser, konkluderer ombudsmanden, at SU-loven ikke bliver fulgt. 

”Ministeren kan godt lave regler om omregning af studieafgifter fra fremmed valuta, men reglerne må ikke medføre en væsentlig risiko for vilkårligheder og urimeligheder for den enkelte studerende. En sådan risiko er efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med lovens grundlæggende ord om, at det er ’den faktiske studieafgift’, der skal dækkes,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Ombudsmanden har henstillet til Uddannelsesministeriet at sørge for, at den studerendes tab bliver dækket. Uddannelsesministeriet har allerede – bl.a. på baggrund af et møde med ombudsmanden – taget skridt til, at reglerne bliver ændret, og at der findes en ordning for de øvrige studerende, der også har lidt tab ved ordningen. 

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her

Yderligere oplysninger kan fås hos Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen på telefon­: 20 33 97 52. 

 

FAKTA 

SU-lovens §§ 46 d, stk. 1 og 2, og 46 f lyder således (jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009): 

”§ 46 d. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.

Stk. 2. Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. 

§ 46 f. Udlandsstipendium udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af udlandsstipendium, herunder om udbetalingsterminer.” 

SU-bekendtgørelsens § 94, stk. 1, indeholder denne bestemmelse (jf. bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009, som ændret ved bl.a. bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2010): 

”§ 94. Studieafgifter, der er opgivet i fremmed valuta, omregnes til danske kroner på baggrund af valutakurserne som fastsat af Nationalbanken henholdsvis den 1. april og den 1. oktober eller den første bankdag herefter.”

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 90 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.