Chefskifte i Ombudsmandens Børnekontor

22. august 2016

Den 1. oktober 2016 tiltræder Susanne Veiga som ny chef for Ombudsmandens Børnekontor. Hun afløser Bente Mundt, der har stået i spidsen for børnekontoret, siden det efter beslutning i Folketinget blev etableret den 1. november 2012. Bente Mundt fortsætter i ombudsmandsinstitutionen som chefkonsulent. 

”Det har været en spændende opgave at være med til at få Børnekontoret i gang. Men det passer mig godt nu at overgå til mindre krævende opgaver”, siger 60-årige Bente Mundt. 

Susanne Veiga, der er 48 år, kommer med stor erfaring fra ombudsmandsinstitutionen og har tidligere arbejdet i bl.a. Indenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Hun har siden 2012 været kontorchef på det sociale område i ombudsmandsinstitutionen. Hun er mor til to børn.

For yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen: 20 33 97 52

Kontorchef, Susanne Veiga: 33 13 25 12 

Kontorchef, Bente Mundt: 33 13 25 12

 

For information om Ombudsmandens Børnekontor: http://boernekontoret.ombudsmanden.dk/

 

BLÅ BOG - SUSANNE VEIGA

1994 ​             Cand Jur fra Københavns Universitet

1994-97 ​        Fuldmægtig i Indenrigsministeriet 

1997-2007     Fuldmægtig hos Folketingets Ombudsmand

2007-2010​     Specialkonsulent/chefkonsulent i Integrationsministeriet

2010-2012     Souschef i det daværende 1. kontor (sager vedr. udlændinge, familieret, sundhedsvæsenet mv.) hos Folketingets Ombudsmand

2012​-2016     Kontorchef i område 2 (sociale sager) hos Folketingets Ombudsmand

Susanne Veiga - Fotograf Jasper Carlberg