Ombudsmanden afslutter Eritrea-sagen

24. november 2015

Ombudsmanden har nu sat punktum i den såkaldte Eritrea-sag. Det sker efter, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har erklæret sig enig i ombudsmandens hovedsynspunkter og taget hans bemærkninger til efterretning.

Ministeriet har bl.a. erklæret sig enig i, at Eritrea-sagen bør give anledning til refleksion.

”Som bekendt har jeg ikke grundlag for at antage, at der forelå væsentlige brud på gældende ret i Eritrea-sagen, men jeg har peget på, at det er vigtigt at lære af sagen. Det er derfor positivt, at ministeriet har taget initiativ til, at sagen med udgangspunkt i min redegørelse drøftes hos de relevante myndigheder”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Fastholder konklusioner

Ombudsmanden fastholder konklusionerne i den redegørelse om Eritrea-sagen, som han offentliggjorde i september, og som udlændingemyndighederne nu har haft lejlighed til at kommentere.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har erklæret sig enig i, at kommunikationen om sagen på nogle punkter var upræcis, og at dette var en medvirkende faktor til kritikken af myndighederne. Ministeriet er også enig i, at det er vigtigt, at myndighederne giver forståelige forklaringer på væsentlige beslutninger, og at væsentlige principper – herunder det såkaldte armslængdeprincip – efterleves systematisk.

Udlændingemyndighederne har herudover fremsat bemærkninger til enkelte punkter i ombudsmandens redegørelse. Dem har ombudsmanden svaret på i et afsluttende brev. 

Ombudsmandens redegørelse i Eritrea-sagen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger.

Ombudsmandens afsluttende brev.

 

Yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, telefon 20 33 97 52

 

 

FAKTA

 

Hvad handlede Eritrea-sagen om?

  • I august 2014 kom det frem, at Udlændinge­styrelsen ville tage på fact finding-mission til bl.a. Eritrea for at under­søge, om der stadig var grundlag for at give asyl til personer, der oplyste at være fra Eritrea. Baggrunden var et stærkt stigende antal asylansøgere fra Eritrea til Danmark.
  • I november 2014 offentliggjorde Udlændingestyrelsen en rapport om forholde­ne i Eritrea. I lyset af rapporten vur­derede Udlændingestyrelsen, at forhol­dene i Eritrea vedrørende national­tjene­ste og illegal udrejse ikke længere i sig selv ud­gjorde forfølgelse eller gav asylansø­ge­re fra Eritrea krav på beskyttelse. 
  • I medierne blev der rejst alvorlig tvivl om de involverede myndigheders hånd­tering af sagen, bl.a. med spørgsmål om usaglig politisk indblanding i asyl­sagsbehandlingen. En navngiven kilde trak sig fra rapporten, og to medar­bejdere i Udlændingestyrelsen kritiserede den offentligt. Udlændingestyrelsen ændrede herefter igen det asylretlige udgangspunkt, så asylansøgere fra Eritrea fortsat som udgangspunkt skulle have asyl.
  • I to redegørelser fra december 2014 forklarede Udlændingestyrelsen sagen over for Justits­mini­steriet. Det kom også frem, at Udlændingestyrelsen havde givet de to nævnte medarbejdere en an­sættelsesretlig advarsel, og at disse advarsler var påklaget til Justitsministeriet.

 

Hvad er konklusionen i ombudsmandens redegørelse?

Ombudsmanden afgav den 15. september 2015 en redegørelse i Eritrea-sagen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at antage, at der var sket væsentlige brud på gældende ret. Ombudsmanden pegede imidlertid på tre grunde til, at der kunne opstå mistillid til myndighederne:

 

  • Myndighedernes fremgangsmåde og kom­munikation var klart egnet til at efterlade det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der besluttede iværksættelsen af en fact finding-mission til Eritrea, og at dette havde karakter af usaglig politisk indblanding i asylsagsbehandlingen.
  • Udlæn­dingestyrelsen meldte først ud, at personer fra Eritrea som udgangs­punkt ikke skulle have asyl, men 14 dage senere kom styrelsen med den stik modsatte udmelding. Det var efter ombudsmandens opfattelse uklart, hvad begrundelsen for denne kursændring var.
  • Justitsministeriet havde flere gange understreget betydningen af det såkaldte armslængdeprincip. Men Justitsministeriet havde ikke selv givet indtryk af at efterleve princippet konsekvent – der syntes nærmere at have været tale om en betydelig uensartethed. Også dette havde efter ombudsmandens vurdering bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen, og dermed påvirket tilliden til dem.

 

Ombudsmanden bad Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet – som ved regeringsskiftet overtog udlændingeområdet fra Justitsministeriet – om bemærkninger til redegørelsen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 29. oktober 2015 sendt bemærkninger til ombudsmandens redegørelse.