Afslag på aktindsigt i oplysninger om risikovirksomheder

7. juli 2010

Terrortrussel kan ikke begrunde afslag på aktindsigt i risikovirksomheder 

 

Miljøstyrelsen og Miljøministeriet kunne ikke give et generelt afslag på aktindsigt i oplysninger om de såkaldte risikovirksomheder af hensyn til statens sikkerhed. Det fastslår ombudsmanden i en ny redegørelse.

 

Efter ulykken på fyrværkerivirksomheden i Seest ved Kolding i 2004 nedsatte regeringen et Kulegravningsudvalg for at gennemgå reglerne på området og se på de øvrige risikovirksomheder i landet. I forbindelse med arbejdet blev der lavet skemaer med oplysninger om alle risikovirksomheder. En journalist søgte om aktindsigt i skemaerne. Journalisten fik afslag fra Miljøstyrelsen og Miljøministeriet og klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand.

 

Myndighedernes afslag på aktindsigt skete på baggrund af en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET vurderede at oplysningerne havde en sådan karakter at der ville være en nærliggende risiko for at oplysningerne kunne anvendes til terrorformål. Det var derfor nødvendigt at undtage oplysningerne fra aktindsigt af hensyn til beskyttelse af statens sikkerhed.

 

Risikovirksomheder er underlagt flere særlige regler om at offentligheden skal informeres om virksomhedernes forhold. Det skyldes bl.a. at de netop er risikovirksomheder og derfor kan udgøre en risiko for borgerne.

 

”Det er forudsat i reglerne at offentligheden har adgang til en række oplysninger af den type som skemaerne indeholder. Derfor kan man ikke generelt afslå at udlevere dem af hensyn til statens sikkerhed,” siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Ombudsmanden kritiserer i redegørelsen at myndighederne ikke i deres vurdering af aktindsigt i skemaerne har inddraget de særlige regler. Myndighederne bør derfor se på sagen igen i det lys og vurdere om der kan gives aktindsigt i dokumenterne eller dele af dokumenterne.

 

Miljøministeriet har på baggrund af en foreløbig redegørelse i sagen allerede meddelt at ministeriet vil bede Miljøstyrelsen om at genoptage sagen.

 

Se ombudsmandens endelige redegørelse her.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på mobil nr. 40 43 45 43. 

 

FAKTA

Åbenhed om risikovirksomheder

Nogle virksomhedstyper der kan give anledning til væsentlig forurening, de såkaldte listevirksomheder, er omfattet af en godkendelsesordning. Reglerne om godkendelsesordningen findes i godkendelsesbekendtgørelsen der gennemfører et EU-direktiv (IPPC-direktivet). En ansøgning om godkendelse skal indeholde en lang række oplysninger om virksomheden og dens produktion. Der er i godkendelsesbekendtgørelsen fastsat regler der sikrer forudgående inddragelse af offentligheden i forbindelse med godkendelsen. Reglerne indebærer bl.a. at offentligheden skal inddrages og gives lejlighed til at kommentere projektet forud for godkendelsen. Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet med de begrænsninger der følger af øvrige offentlighedsregler.

 

Nogle listevirksomheder der f.eks. producerer særligt farlige stoffer, betegnes som risikovirksomheder. Disse er omfattet af risikobekendtgørelsen der også gennemfører et EU-direktiv (Seveso-direktivet). I risikobekendtgørelsen er risikovirksomhederne delt op i to typer afhængig af farlighed og forekomst af forskellige stoffer. Afhængig af hvilken type der er tale om, skal virksomhederne enten udfærdige et sikkerhedsdokument eller en sikkerhedsrapport. For de mest farlige virksomheder skal der desuden laves en beredskabsplan. Der er almindelig adgang til aktindsigt i disse dokumenter.

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.