Ny beretning fra Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand har den 6. oktober 2009 offentliggjort sin beretning for 2008.
Beretningen rummer i alt 34 konkrete enkeltsager, fem inspektionssager og to egen drift-projekter.
I 2008 oprettede ombudsmanden i alt 4.229 nye sager – i øvrigt en lille stigning på ca. 250 sager i forhold til året før.
Læs årsberetningen i sin fulde længde eller søg på enkelte beretningssager. På hjemmesiden under ’Nyt og presse’ kan man også læse omtale af en række sager.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.